384
1625.
fremmede Steder, og at andre maa gøre dem Tilførsel dermed. F. R. 3, 367 b.
26. April (Kbhvn.). Ligelydende Tilladelse for Købstæderne i Blekinge. Udt. i F. R. 3, 367 b.
— Miss. til Eyller Qvitzov og Claus Brockenhuus om at aabne afdøde Otte Banners Breve, undersøge, hvilke Breve der findes vedkommende Løfversmose Gaard, og levere disse til Holger Rosenkrantz til Rosenholm, Befalingsmand paa Odensegaard. Reversalen skal nedlægges ved Brevene, der igen skulle forsegles. F. T. 3, 839.
— Aab. Brev om, at Chrestoffer Friis til Aastrup maa lade bygge og gøre sit Begravelsessted i et Kapel i hans Sognekirke Grindersløf. Da Kapellet skal være noget lille og snævert, maa han paa sin egen Bekostning udsætte og forlænge det med tarvelig Bygning, men Kapellet skal i sig selv blive til Kirkens Brug ligesom tidligere. Nævnte Begravelsessted maa han siden beholde til evig Ejendom for sig og sine Arvinger, medmindre nogen anden i andre Maader kan være berettiget dertil. For at maatte bygge og forfærdige samme Kapel og Begravelse skal han være i Kirkens Minde, og han og hans Arvinger skulle være forpligtede til at holde Kapellet ved god Tække og Bygning, som det sig bør, og rette sig efter foranstaaende og hvilke Forordninger der maatte være udgaaede derom. J. R. 8, 51. Miss. til Kronens Bonder i Lund Len paa Mors om, naar de tilsiges af Lensmanden Hans Dyre eller hans Fuldmægtige, at være villige til at gøre Ægt og Arbejde til Drivning af Gaardens Avl, som det altid tidligere har været brugeligt, saafremt de ikke ville tiltales og straffes. Til Gengæld vil Kongen have dem fritaget for at udgive Arbejdspenge. J. R. 8, 51 b. K.
— Miss. til Tønne Friis om i de under hans Len [Aalborghus] liggende Købstæder at forfare, om nogen af Borgerskabet, dog paa egen Risiko, vil skibe Rug, Byg, Havre og anden Proviant til Weseren, hvor Kongen bliver med sin Lejr. I saa Tilfælde vil Kongen tillade dem at udføre saadant, og naar de have ligget der i 8 Dage, efterat Lejren er ankommen, og ikke have kunnet sælge det, maa de sælge det, hvor de bedst kunne se deres Fordel. J. T. 7, 325. K.
