412
1625.
berette. Hvis det findes at være rigtigt, skulle de rette sig efter at kunne være til Stede for at taksere Godset, siden likvidere det mod Gælden, som det kan være lovligt, ret og billigt, og saaledes som de ville forsvare, og udlægge enhver sin Part af Godset, dog skulle de flittigt paase, at deres Likvidation sker med Forbehold af Tredjemands Ret, saa at ingen, der bør betales før hende, præjudiceres derved i nogen Maade. F. T. 3, 845.
7. Maj (Frederiksborg). Miss. til Hans Oldeland. Claus Brockenhuus har berettet, at han ikke kan komme til nogen Endelighed med Takseringen af Veilefgaard, hvori han er bleven indført, fordi den rette Lodseddel paa Gaardens Takst og Skyld ikke kan faas, skønt den skal findes hos ham. Naar flere af Kongens gode Mænd efter Ordre taksere Gaarden, skal han møde med Lodseddelen, for at man kan komme til Endelighed dermed. F. T. 3, 846.
8. Maj (Kbhvn.). Skøde til Tage Thott til Erixholm, Embedsmand paa Sølvitsborg, paa en Kronens Gaard i Købmagergaden i København, der er tildømt Kronen for den Gæld, som Otte Brahe til Torbenfeld skyldte Kronen. Sj. R. 18, 48. (Tr.: KD. III. 48).
— (Frederiksborg). Forleningsbrev for Rasmus Melkiorsen paa Kroen ved Frederiksborg Slot, uden al Afgift og Tynge. Han maa aarlig faa 200 Læs Ved af Kronens Skove, hvilke Lensmanden paa Frederiksborg skal udvise ham. Endvidere maa han oppebære Foder og Maal til 2 Heste og 2 Køer og nyde fri Olden i Lenets Skove til sine egne hjemmefødte Svin, naar der er Olden. Rasmus Melkiorsen maa faa Vin af Kongens Kælder til den samme Pris, som den er købt for, men han maa ikke sælge den i Ametal udenfor Kroen. Endvidere vil Kongen sørge for, at han for en rimelig Pris faar hvad Flæsk, Fisk, Salt og andet, som han har Brug for til Udspisningen. Ingen andre i Hillerød, Ølskøbing og her omkring Slottet maa udtappe Øl eller Vin udover deres egen Husholdnings Behov, medmindre de have eller faa særlig Bevilling dertil. Rasmus Melkiorsen skal være forpligtet til at holde Kro for Kongens Hoftjenere, baade dem i Gaarden og dem i Kancelliet, og deres Folk med Senge og Kamre, samt Hø, Havre og Straafoder til deres Heste, hvis de begære det, saa de fremfor andre