418
1625.
Befalingsmand paa Bremerholm, have givet skriftlig fra sig. Indholdet af Betænkningen kunne de se af de hoslagte Kopier. De skulle flittigt undersøge alt, hvad den overgivne Betænkning angaar, faa at vide af Mester David og Mester Daniel, om de vedstaa hvad der i Konvolutten er skrevet at være fremsendt af dem, hvem der efter deres Mening har angivet disse letsindige Praktikker, og specificere, hvad det er for Praktikker, for at Prinsen kan komme i ret Forfaring om, hvad Skade der kan tilføjes Flaaden af disse Aarsager, og i Tide forekomme den. De skulle skriftligt erklære sig til Prinsen om alt, men dog passe paa, at denne Aktion sker i saa stor Hemmelighed som muligt, for at det, hvis der findes nogen Defekt paa Holmen eller Flaaden, ikke skal blive bekendt („divulgeres“), til Skade for Riget i denne Tilstand. Sj. T. 23, 54. K.
15. Maj (Frederiksborg). Miss. til Sten Villomsen om at erklære sig skriftligt til Prinsen angaaende den overleverede Kopi af Mester Davids og Mester Daniels Betænkning om Bygningen, Flaaden, Tømmermændene og andre Holmens Lejligheder, som disse efter hans Begæring have forfattet, og som han selv nylig har indleveret i Kancelliet med Anmodning om, at der maa blive givet Ordre til at efterforske nærmere derom, hvilket Prinsen ogsaa har givet Ordre til, dog skal det gøres hemmeligt. Sj. T. 23, 54 b.
— Miss til Jacob Ulfeldt. Da Gregers Høg til Rørbek har begæret at maatte faa noget Kronens Agerland og Engbund i Fløstrup Sogn, som to Bønder i Mullerup og to Bønder i Langetved have i Brug, og som ligger ved hans Gaard udenfor hans Abildhave, som kaldes Duekield, og iblandt hans egen Gaards Ejendom, til Mageskifte for Vederlag i samme Marker efter uvildige Dannemænds Sigelse i Overensstemmelse med den Kontrakt, som han allerede har sluttet med de fire Bønder, skal Jacob Ulfeldt undersøge, om Mageskiftet kan ske uden Skade for Kronen, og i saa Fald bringe det til Afslutning under Forbehold af Kongens Ratifikation. F. T. 3, 840.
— Miss. til Jacob Ulfeldt. Det er angivet for Kongen, at nogle Udliggere i Bæltet i Skipper af Lybæk Hans Mortensens Skib have fundet en Kiste med allehaande Silkevarer i, som ikke er bleven angivet og fortoldet i Aalborg eller i Nyborg. I lige Maade er der nogen Misforstaaelse an-