Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/431

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

430

1625.

om at tillade M. Morten at optere og nyde de samme Rettigheder som de residerende Kanniker, saalænge han er beskæftiget i Kongens daglige Tjeneste. Han skal være forpligtet til af yderste Evne at sustinere de Onera, der ere ved Kapitlet, og at residere ved Domkirken, naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste. J. T. 7, 340. Orig. i Landsark. i Viborg.

22. Maj (Frederiksborg). Miss. til Tagge Thott og Bispen i Skaane. Da Laurits Pedersen, Søn af Hr. Peder i Gembsøe i Skaane, har anholdt om at maatte betjene sin Faders Kapellani, skulle de skaffe sig nærmere Underretning om denne Persons Levnet og Lærdom og tilstede ham at betjene Kapellaniet, saafremt han findes at være dygtig dertil og kan blive lovlig kaldet dertil efter Ordinansen. Sk. T. 5, 169. Miss. til Mogens Gyldenstjerne og Malte Juel. Da Prinsen finder det raadeligt, at der i denne farlige Tid føres flittigt Tilsyn med Grænsefæstningerne i Skaane, befales det dem straks at begive sig op til Fæstningen [henholdsvis Varberg og Kristianopel] og flittigt paase, at der forholdes skikkeligen og ret med alt i Kongens Fraværelse. Sk. T. 5, 169 b.

23. Maj (—). Miss. til Grænselensmændene. Da Prinsen finder det raadeligt at have flittigt Tilsyn med Kronens Grænsefæstninger i Skaane under Kongens Fraværelse og i denne farlige Tid, hvis der, hvad Gud forbyde og hvad Prinsen ikke formoder, skulde foretages noget fjendtligt, gives der dem alvorligt Paabud om ikke at begive sig fra Fæstningen, selv om de have faaet eller faa nogen Befaling til at være til Stede i en Sag, det være sig angaaende Arv, Ejendom, Indførsel eller andet, medmindre de faa særligt Missive om, at det maa ske. Sk. T. 5, 169 b.

— Miss. til Jørgen Urne. Af de Bønder i hans Len [Kronborg og Frederiksborg], som endnu restere med Landgilde, maa der tages Penge, 14 Sletdlr. for Pundet af de formuende og 12 Sletdlr. af dem, som ere forarmede, eftersom Kongen selv har bevilget, at der maa ydes Byg i Stedet for Rug, Pund for Pund. Pengene for den endnu resterende Landgilde og de Penge, som han allerede har oppebaaret af Bønderne, 15 Dlr. for Pundet, skal han føre til Indtægt for Kongen. Sj. T. 23, 64. K.

— Miss. til Axel Arenfeldt. Da Prinsen har bragt i Er-