431
1625.
faring, at Pouel de Villom forhaler det meget med Udløsningen af Fangerne i Tyrkiet, skal Axel Arenfeldt indkræve de dertil udgivne Penge af Dr. Hans Reisener, der har faaet Ordre af Kongen til at oppebære dem af Lensmændene og tilstille Pouel de Villom dem, og siden levere dem til Pouel de Villom eller en anden, hvem han finder dygtigst dertil, for at Fangerne, baade de fra Kongens Skibe tagne og andre af Kongens danske og norske Undersaatter, uden videre Forhaling kunne blive udløste for denne Kollekt, da det har været i Værk længe nok. Sj. T. 23, 64 b. K.
23. Maj (Frederiksborg). Miss. til Fru Sophie Ulfstand. Nærværende Bonde, Gudmand Pedersen, har klaget over, at hendes Foged, Peder Bueck i Landskrone, vil fordrive ham fra en af hendes Bøndergaarde i Bestrup i Berge Herred, som han efter Fru Sophies eget Brev og efter den af en anden af hendes Fogder, Hertvig Christensen, udgivne Kvittans for de udgivne Stedsmaalspenge, har fæstet, og vil indsætte en anden i Gaarden. Han har to Gange klaget til hende, men uden at være bleven hjulpen til Ret. Hun anmodes om at hjælpe hendes Bonde til Lov og Ret, saa han enten beholder sin Gaard eller faar sine Stedsmaalspenge tilbage, da Prinsen ikke tvivler om, at det ganske er mod hendes Vilje, at der tilføjes Bonden nogen Uret af hendes Foged. Sk. T. 5, 170.
— Miss. til Kapitlet i Aarhus. Det har tidligere faaet. kongelig Befaling¹ til at udvise Fru Else Marsvin til Stienholt, Envold Kruses Enke, et Sted i Aarhus Domkirke til hendes afdøde Husbondes, hendes egen og hendes Børns Begravelse. Hun har nu indberettet, at Kapitlet i Henhold til denne Ordre har udvist hende et Stykke af et Kapel i den vestre Ende imod den nordre Side af Domkirken, hvor Bogføreren plejer at staa, og at Kapitlet har erklæret til hende, at det aldeles intet godt har af dette Kapel, der daglig staar og forfalder og vil kræve stor Bekostning, hvis det skal gøres i Stand. Kapitlet skal derfor snarest erklære sig, om Kapellet uden Skade for Kirken kan afhændes til Fru Else Marsvin, og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 7, 341 b. 118. Maj 1622.
