Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/435

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

434

1625.

sin Gang eller Forsamling i Køkken eller Kælder undtagen de, som høre til dér. Han skal føre Tilsyn med, at intet af Fetaljen bliver fordærvet paa Grund af hans Forsømmelighed, og med Hensyn til Spisningen rette sig efter den ham leverede Takst. Han skal føre Regnskab over Urter, Speceri, Sukker og alt hvad der vedkommer Spisningen, udgive alt sparsommeligt og kun til dem, der bør have det, saafremt han ikke vil staa til Rette, hvis han viser sig uflittig. Han skal have sine Regnskaber færdige i god Tid og i alle Maader forholde sig, som en Køkkenskriver bør, og ligesom der ellers forholdes i Hofholdningen. Han skal have 30 Kurantdlr. i aarlig Løn, at udbetale af Rentemestrene, og fri Kost i Borgestuen. Sj. R. 18, 52. K.

30. Maj (Frederiksborg.). Bestalling for Hans Christensen som Undervrager, Maaler og Tæller paa Bremerholm, Provianthuset og Tøjhuset. 1. Der skal paa de nævnte Steder holdes rigtig Vægt og Maal ligesom Københavns Bys Vægt og Maal. Han skal holde rigtig Bog mod Overvrageren med Angivelse af Datum for alt det, som ind- og udvejes, og optegne deres Navne, der enten levere eller modtage noget Gods, med Angivelse af Tiden. Han skal holde rigtigt Register over Kongens Orlogs- og Koffardiskibe, over hvert Skib særskilt, og deri antegne, hvad Kobber, jærnbeslaaet Redskab, Bly, Tin og andet, som vedkommer Vejen, Vragen, Maalen og Tællen, og som behøves til hvert Skibs Udredning, hvilket skal modtages af Skriveren paa Bremerholm ved Vægt, Maalen og Tællen. I nævnte Bog skal ogsaa antegnes alt hvad Skipperen paa Skibet igen leverer fra Skibet af disse Varer til Holmens Skriver. Han skal holde Bog over alt, hvad der fra hvert Len leveres til Bremerholm, og over alt, hvad der fra Bremerholm sendes til Lenene. Endvidere skal han holde en rigtig Købmandsbog, hvori alle Leverancer skulle antegnes med Angivelse af Tid, Vægt, Maal og Tal. 2. Alle Sejlduge skulle føres paa Vejerhuset og der beses af Undervrageren og Sejllæggeren i Nærværelse af Admiralen paa Bremerholm, om de kunne passere for uforfalsket Købmandsgods eller ej. Naar Varerne ere proberede og fundne gode og uforfalskede, maa de maales af Undervrageren og leveres til Skriveren paa Bremerholm. Ligeledes skal der forholdes med Haardug, Makej og alt andet, som skal udgives i Alental.