Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/439

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

438

1625.

med Salpetersyderiet, har han forordnet, at en fra København skal sendes til Møen for at undersøge, hvad Grunden dertil er. Peder Basse skal have Tilsyn med dem begge, at Værket gaar frem, og erklære sig til Prinsen herom, saa Kongen ikke tager nogen Skade. Da nogle paa Møen henrettede Troldkvinder have røbet, at Landsdommerens Hustru paa Møen ogsaa er skyldig i Trolddom, skal Peder Basse forordne en anden god forstandig Mand, enten i Stege eller Herredsfogden paa Møen, til at sidde i Landsdommerens Sted i den Sag og dømme deri, saa Retten kan administreres uden Vildighed. K. Sj. T. 23, 66.

1. Juni (Frederiksborg.) Miss. til Rentemestrene. Da det er berettet Prinsen, at den af Kongen forordnede Salpetersyder paa Møen endnu ingen Fremgang har haft med sit Arbejde, skulle de sende en fra Tøjhuset i København eller en anden, som har Forstand derpaa, did, saa man kan faa at vide, af hvilken Grund Arbejdet ingen Fremgang har, for at Kongen ikke i Længden skal lide nogen Skade paa dette Værk. K. Udt. i Sj. T. 23, 66.

— Miss. til Jørgen Urne. Da Verner von Wou har beklaget sig over at være kommen i Trætte med Pouel Jensen von Dansken angaaende noget Tersenelle¹, saaledes som han nærmere kan se af hosfølgende Supplikats, skal Jørgen Urne undersøge Sagen og hjælpe Verner von Wou til Ret, saavidt det kan ske med Lov og Ret. Udt. i Sj. T. 23, 66 b.

— Miss. til hele Raadet. Prinsen erfarer, at det sidste Forbud mod Udførsel af Korn udløber nu til førstkommende St. Hans Dag, hvilket ogsaa nok kunde gaa, da Grøden, Gud ske Lov, ser godt ud, men da det kan befrygtes, at de omliggende Lande ville trække en saadan Mængde Korn ud af Landet, at den nuværende Dyrtid ikke skulde mildnes, har Prinsen anset det for raadeligt at høre deres Betænkning, om Forbuddet indtil videre skal kontinuere eller om Udførsel af en Del Korn, særlig Rug og andet, fremdeles skal være forbudt, indtil man ser, hvorledes Avlingen vil skikke sig. De bedes 1 Et Slags Silketøj.