439
1625.
snarest erklære sig herom efter ethvert Lands Lejlighed og tilsende Prinsen deres Betænkning. Sj. T. 23, 66 b. K.
1. Juni (Frederiksborg). Miss. til Laurits Ebbesen, Anders Friis, Jørgen Lykke og Oluf Parsberg. For nogen Tid siden have de faaet 2 kongelige Befalinger til at møde i Odense for at likvidere nogen Gæld mellem Hendrik von der Wisch til Glassou og Fru Anne Friis til Stiensballe, Giert Rosenkrantz 's Enke. Da de endnu ikke have efterkommet disse Befalinger, befales det dem nu at fastsætte en bestemt Tid og et bestemt Sted og da uden videre Forhaling foretage og tilendebringe Likvidationen. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte tiltage en anden god Mandi Stedet. J. T. 7, 342 b. Miss. til Knud Gyldenstjerne. Da han har indberettet, at Nybro i hans Len [Hald] er meget forfalden og ikke kan opbygges igen, medmindre han maa faa Ordre til at akkordere med Herredsmændene om at udgive noget Brokorn dertil, sendes der ham hermed Kopi af den Underretning, som findes i Kancelliet angaaende denne Bro, hvoraf han kan faa nærmere Underetning. Han skal, saa vidt det kan ske, forfare herom ved Lov og Ret og siden erklære sig til Kancelliet. J. T. 7, 343.
2. Juni (—). Miss. til Rentemestrene. Det er berettet Prinsen, at Bønderne i Københavns Len imod Kongens Forordning om Ægtpenge besværes med Ægter, naar der kommer nogle af Kongens eller Prinsens Tjenere, der rejse efter Kongens eller Prinsens Befaling, der til Lenet. Prinsen har i den Anledning bestemt, at Bønderne skulle forskaanes for saadanne Rejser og efter Kongens Befaling udgive deres Ægtpenge efter Formuen. Rentemestrene skulle derfor, naar der ankommer Folk, der rejse efter Kongens eller Prinsens Befaling, leje Vogne til dem, saa de alligevel komme afsted, lade optegne, hvem det er, hvorhen de rejse og hvor mange Vogne enhver faar, saa Prinsen kan vide, om de uddeles til andre end til dem, som bør have dem. Sj. T. 23, 67. K.
— Miss. til Mogens Kaas. I Anledning af hans Klage over, at Bønderne i Københavns Len besværes med Ægter imod Forordningen om Ægtpenge, befales det ham herefter at forskaane Bønderne i Lenet for saadanne Ægter og lade dem udgive deres Ægtpenge. De Personer, der rejse
