Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/443

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

442

1625.

maa beholde Godset, men skal sælge det inden Aar og Dag. Da Godset ligger i Fyen, har han ladet det opbyde 3 Gange paa Fynbo Landsting, men der har ikke været nogen, som har villet købe det. Da Aaret nu næsten er til Ende, har Prinsen bevilget, at Clemend Søfrensen efter Aarets Forløb i endnu et Aar maa beholde Godset og opbyde det til Tinge, om han kan faa det solgt. J. R. 8, 57.

2. Juni (Frederiksborg). Miss. til Gunde Lange. Catrina Stangenette af Vejle har berettet, at Kongen har bevilget hendes Husbonde, Clemed Søfrensen, Borgemester i Vejle, Rodtskier Eng udenfor Vejle paa Livstid og uden Afgift i Stedet for en selvejer Bondegaard af Clemed Søfrensens Hustrus Gods, som Clemed Søfrensen har afstaaet til Kronen. Da hendes Husbonde nu er skrøbelig, har hun anmodet om, at Engen ogsaa maa blive bevilget hende paa Livstid, saafremt hun overlever sin Husbonde. Saafremt Clemed Søfrensen dør før hende, maa Gunde Lange ikke bortfæste Engen til nogen anden, men skal give hende Tid til at gøre Anfordring ved Hove om Bevilling til at beholde Engen. J. T. 7, 343. K.

— Miss. til Eske Brock. Da en ham tilhørende Gaard i Laasby By og Sogn i Giern Herred i Skanderborg Len ligger belejligt for Kongens Vildtbane, anmodes han om at lade Kongen faa den til Mageskifte og begære Gods til Vederlag andensteds. J. T. 7, 343 b. K.

3. Juni (—). Miss. til Ernst Normand om straks at sende to Pligtskarle fra Antvorskov Slot til Sorø Kloster, hvor Prinsens Brødre nu ere, hvilke Karle skulle blive der og varetage det Arbejde, som forefalder. Endvidere skal han straks sende to eller tre gode Malkekøer fra Slottet eller Ladegaarden til Sorø. K. Udt. i Sj. T. 23, 68.

— Miss. til Gabriel Kruse. Denne Brevviserske Anne Jensdatter, M. Hans Aalborgs Enke, har berettet, at da hendes Fader, afdøde Jens Enersen, forhen Borgemester i Landskrone, udgiftede hende, har han ved 3 af Adelen her i Riget ladet slutte en Kontrakt mellem sig og hende angaaende hendes Mødrene arv, da hendes Moder tidligere var død, og de blev enige om en Sum paa 1400 Dlr., der efter hendes Beret- 128. Jan. 1609.