Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/458

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

457

1625.

af en Skrivelse, som han har sendt ind i Sverrig. Denne Skrivelse skal formelde om Kongen af Sverrigs Skibsarmada, give en Fortegnelse over hans Orlogsskibe og indeholde andre Adviser, tilskrevne Kongen af Polen. Den svenske Sekretær, der for nogen Tid siden var her i Riget, tog Skrivelsen med sig tilbage. Skønt det ikke er Prinsen ubevidst, at Staffen Staale er Kongen af Polens Tjener, skulle de dog, for at ingen skal have noget at besvære sig over, kalde Staffen Staale for sig, høre hans Erklæring herimod og straks sende Prinsen denne. Sj. T. 23, 72. K. K.

30. Juni (Antvorskov). Miss. til Rentemestrene om straks at sende 200 Musketter, 200 Piker, 1/2 Læst Krudt og nødtørftigt Bly og Lunter dertil, eftersom det findes i Forraad, til Christianstad. De skulle straks tilkendegive Prinsen, om der er noget Forraad paa Korn i København, og sende en tysk Borger i København op til Stockholm, som der hemmelig kan erfare al Lejligheden om Skibene og Folket, hvorhen de begive sig. Borgemestre og Raad i København skulle give denne Borger Pas under Skin af, at han skal drive sit Købmandsskab i Stockholm, og Rentemestrene skulle forsyne ham med Penge, saa han iligen Dag og Nat kan komme frem og tilbage. Sj. T. 23, 72 b. K.

— Miss. til Rentemestrene. Da Ifver Hansen, Tolder i Kallundborg, der har forpagtet Tolden i Kallundborg, har klaget over, at han paa Grund af de udstedte Forbud mod Udførsel af Korn og andre Varer lider stor og ulidelig Skade, skulle de lade Ifver Hansens to sidste Regnskaber staa hen uden Rente, indtil Kongen selv kommer tilbage til Landet, om Kongen skulde ville eftergive ham det, da Prinsen mener, at han til største Skade for sig selv, hvis der ikke gives nogen Afkortning, har forpagtet Tolden højere end nogen anden. Sj. T. 23, 72 b. K.

— Miss. til Hr. Anders Bilde og Tagge Thott. Af Hr. Anders Bildes Skrivelse har Prinsen set, at der er stor Frygt („Tvivl“) for et svensk Angreb. Skønt Prinsen ikke let kan tro saadant, da de Svenske ingen Grund have dertil og Kongen af Sverrig i sin sidste Skrivelse udtrykkelig har erklæret, at Toget gælder Lifland, ligesom han ogsaa i andre Maader har erklæret sig venligt mod Kongen og Prinsen, anser Prinsen det