479
1625.
30. Juli (Antvorskov). Miss. til Axel Urne. Det er berettet Prinsen, at Staffen Kræmmer, Borger i Nakskov, er bleven dømt, skønt han ikke vil vedgaa det. Da han i sin Bekendelse vedgaar, at hans Kvinde eller Pige har gjort det, skal Axel Urne, hvis den døde har faaet nogen Skade, lade ham pinlig forhøre, hvis han ellers ikke vil vedgaa det, for at faa at vide, hvorledes det er gjort og hvem der har gjort det. Sm. T. 6, 229. ― Miss. til Hertvig Bilde. Fru Ellen Marsvin til Ellensborg har berettet, at hun har anmodet om at maatte slutte et Mageskifte med afdøde Asmus von Ahlefeldts Børn, hvorved hun vilde faa 3 Gaarde og 1 Bol i Taarup og Nørre Broubye i Fyen, tilhørende dem, for Vederlag af sit Gods i Fyen. Hertvig Bilde skal snarest erklære sig, om Mageskiftet kan være til Fordel for Børnene. F. T. 3, 854.
— Miss. til Johan Friis. Kirkerne i hele Fyens Stift ere for nogen Tid siden efter Kongens Befaling takserede til, enhver efter sin Formue, at udgive en Sum Penge til St. Knuds Kirkes Bygning i Odense og betale dem til Holger Rosenkrantz til Rosenholm, Befalingsmand paa Odensegaard. Da alle Kirkerne i Stiftet, med Undtagelse af Kirkerne paa Lavind, have betalt disse Penge, skal han snarest lade Pengene indkræve af Kirkerne paa Lavind efter den Takst, som Holger Rosenkrantz sender ham, og levere dem til denne, saa Bygningen uden videre Forhaling kan blive forfærdiget. F. T. 3, 854.
— Miss. til Jacob Ulfeldt. Kongen har bragt i Erfaring, at en Kramkiste med nogle Silkevarer i, tilhørende en Købmand i Hamborg, ved Navn Hendrik Şimons, som dennes Tjener Johan von Gent har ført med sig her ind i Riget, er bleven anholdt i Nyborg, fordi den ikke er bleven angivet for Tolderne sammesteds. Da Prinsen erfarer, at Hamborger Gods paa den Tid har været toldfrit, har han bevilget, at Johan von Gent igen maa faa sin Husbondes Kiste. F. T. 3, 855. Bestalling for Villum Worm, Borger i Aarhus, hvem Hr. Anders Bilde til Rosendal, Embedsmand paa Helsingborg Slot, og Tage Thott til Eriksholm, Embedsmand paa Sølvitsborg Slot, Rigsraader og Kongens Krigskommissarier, have antaget til at være Tolder paa Skagen og der oppebære den Told og anden Rettighed, som kan tilfalde Kronen af de Fiskere, der -