Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/511

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

510

1625.

vere Niels Friis's Søskende og Medarvinger de Breve, der maatte angaa det Gods, som de have faaet. Hvis der i Skrinet findes andre Breve vedrørende Jørgen Friis's Værgemaal og Gæld, skulle de ogsaa lade Niels Friis faa dem mod nøjagtig Reversal. J. T. 7, 367.

23. Sept. (Roskilde). Miss. til Peder Lange. Da der med det første skal foretages Skifte og Deling mellem afdøde Fru Ingeborg Hertvigsdatters Arvinger af det Gods, som hendes afdøde Husbonde Manderup Parsberg har haft i Forlening af hende paa Livstid, befales det ham at være til Stede ved Skiftet og ved dette paatage sig Værgemaalet for Jomfru Dorette Abildgaard. J. T. 7, 367 b.

25. Sept. (—). Miss. til Tolderne i Sundet. Naar Christopher Urne til Aasmark og Axel Arenfeldt til Liusholt, Rentemestre, tilskrive dem om at antage Styrmænd paa Weseren og Elben, skulle de gøre sig den yderste Umage for, at der uden Undskyldning udtages Styrmænd af Skibene, da det er meget magtpaaliggende, at saadant straks forrettes, særlig saa nær før Vinteren, og da der gemenlig paa de fleste hollandske Skibe findes Styrmænd, som ere kyndige paa de nævnte Farvande. Sj. T. 23, 101 b.¹ K.

27. Sept. (Nienburg). Instruks, hvorefter Jørgen Ulfeldt til Borsøe, Admiral for denne Flaade, skal rette sig med sin Underadmiral Ernst Pricker paa Hector og de andre medfølgende Skibskaptejner og Løjtnanter, nemlig Jacob Isebranden paa Gabriel, Christopher Mo[va]t paa Marekatten, Jørgen Orning paa Postillonen og Tyge Christensen paa Gribben: Han skal straks begive sig paa Elben med Skibene, nøje passe paa, hvilke fremmede Skibe der komme dér, og altid spørge sig for, om nogle opholde sig i Søen, dog menes hermed ikke dem, som have deres Handel og Vandel paa de Steder. Han skal give de Skibe, der sejle enten ud eller ind, Tilhold om at gøre Kongen den tilbørlige Reverens med Strygen, dog maa ingen besværes med unødig Sætning, Strygen eller andet saadant, saaledes som det tidligere kan være sket. Han skal spørge sig 1 Efter Brevet er skrevet: Denne missive er udganget under seiglit i K. M.'s och prinsens fraverelse.