520
1625.
han kan faa nogen Erstatning for den derpaa anvendte Bekostning, forbydes det alle andre i de første 10 Aar at eftertrykke disse Bøger eller lade dem trykke andensteds og indføre her i Riget. Gør nogen det, skal han have forbrudt de Eksemplarer, han har med at fare, den ene Halvdel til Kronen, den anden Halvdel til Salomon Sartor. Sj. R. 18, 67 b.
14. Okt. (Antvorskov). Miss. til Gunde Lange. Da Prinsen har sendt denne sin Jæger selvtredje over til Koldinghus Len for at skyde Højvildt til Prinsens Fornødenhed, skal han hjælpe dem med Salt og Træ samt med de nødvendige Vogne, Folk og Underholdning. J. T. 7, 372.
15. Okt. (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Søfren Simensen i Nørhaa paa menige Sognemænds Vegne smstds. paa Kronens Part af Korntienden af Nørhaa Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug, 10 Pd. Byg og 2 Pd. Havre til Kronen, at yde til Lensmanden paa Ørum Slot, hvor denne befaler. Udt. i Tb. S. 116. Miss. til Mogens Kaas. Nærværende Præst har beklaget sig over, at Mogens Kaas har forbudt ham Fiskeriet i en Sø i hans Sogn, hvilket efter hans Beretning baade hans Formænd og han selv hidtil rolig og uhindret have brugt. i Henhold til et Skøde af Kong Frederik II. Mogens Kaas skal erklære sig om Grunden til sit Forbud og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 7, 372 b.
16. Okt. (—). Livsbrev for Hans von Schmalkal, Slotsfoged paa Københavns Slot, og hans Hustru paa en Halvgaard i Virumb i Lyndbye Sogn i Sokkelunds Herred til den Mølle ved Virumb, som han og hans Hustru have Livsbrev paa, at nyde kvit og frit, dog skal han, naar Lensmanden paa Københavns Slots Fisker kommer did, undsætte denne med en stærk Karl, der kan hjælpe ham med at fiske. Sj. R. 18, 68. K. Miss. til Jost Høg. Prinsen har bragt i Erfaring, at der er udtaget nogle Soldater i Børglum Klosters Len. Da Kongen har forlenet ham og hans Efterfølgere i den Bestilling, han nu har, med Børglum Kloster og underliggende Bønder, fritager Prinsen Bønderne i Lenet for Soldatertjeneste og frigiver igen dem, som nylig maatte være udskrevne af nogen. Hvis det, hvad Gud forbyde, skulde hændes, at der i Fejdetid skulde udskrives nogle Soldater, skulle han og hans -
