Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/533

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

532

1625.

Ove Rosenkrantz, Sønner af Axel Rosenkrantz til Budderupholm, i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 23, 108.

8. Nov. (Antvorskov). Miss. til Jost Høg. Da M. Jens Dinesen er forløvet fra Christian og Hans Ulrik Gyldenløve, skal han snarest indsætte M. Niels Skiellerup, Rektor i den kongelige adelige Skole paa Sorø, i hans Sted og tage Ed af ham paa, at han vil forestaa dem med skikkelig Disciplin og Lærdom, undervise dem i alle boglige Kunster og i alle andre Maader forholde sig tilbørligt mod dem. Sj. T. 23, 108. K.

— Miss. til Falk Lykke. Han skal give Borgerskabet i Visby Tilhold om, at det efter det i Kongens Nærværelse givne Løfte skal betale Hr. Albret Skeel til Fusingøe, Embedsmand paa Riberhus, Hr. Anders Bilde til Rosendal, Embedsmand paa Helsingborg Slot, og Christopher Ulfeldt til Svenstrup, Embedsmand paa Laugholm Slot, for deres Indlæg i det gullandske Kompagni, som Borgerskabet har taget til sig, og paase, at det straks sker. Prinsen har bevilget, at Helsingørs og Helsingborgs Borgere sammen med Visby Borgere maa handle paa alle Havne, ligesom de hidtil have gjort, indtil de have faaet deres Tilgodehavende paa Landet indkrævet eller der sker anden Anordning. Sk. T. 5, 185 b.

— Miss. til Falk Lykke. Han har tidligere faaet Ordre til at levere den Munition tilbage, som han har ført med sig fra Christianopel Befæstning. Da Prinsen erfarer, at det endnu ikke er sket, skal han snarest erklære sig om, af hvem han har faaet Ordre til at føre Munition bort fra Kongens Fæstning. Sk. T. 5, 185.

— Miss. til Hendrik Hvitfeldt. Da han har begæret at faa at vide, naar Rostjenesten i Skaane skal mønstres, meddeles ham, at Prinsen er tilfreds med, at han lader Mønstringen bero, indtil han faar Prinsens skriftlige Befaling derom. Sk. T. 5, 185 b.

— Miss. til Mogens Kaas. Prinsen sender ham hermed Dommen over den Tingskriver, som har forset sig, og er tilfreds med, at han forsværger Stiftet, dog skal Tingskriveren paa Tinge udgive en Forpligtelse om, at han ikke mere vil gøre sig skyldig i saadan Forseelse, da han i saa Fald ogsaa skal straffes for denne. J. T. 7, 376.