53
1624.
af dem, og ved en endelig Dom afgøre alle mellem Parterne opstaaende Stridigheder. De skulle give Dommen endelig beskreven under deres Hænder og Signeter. J. T. 7, 244 b.
25. Febr. (Kbhvn.). Mageskifte mellem Thies Carnillesen, Arkelimester i Halmstad, og Kronen, hvorved Thies Carnillesen til Kronen afstaar en ham tilhørende selvegen Bondegaards Ejendom i Mern i Vordingborg Len, som er øde og bruges af Præsten sammesteds, med dertil hørende Fælles- og Eneskifteskovparter for Ejendommen i en Kronens Fæstegaard, kaldet Risgierre, i Halmstad Len i Halland, at nyde som fri Ejendom med samme Rettighed som andre jordegne Bønder nyde deres Gaarde, derimod forbeholder Kongen sig Landgilde, Gæsteri, Ægt, Arbejde og al anden Herlighed af Gaarden ligesom af andre jordegne Bøndergaarde. Det forbydes Thies Carnillesen og hans Arvinger at bruge de til Gaarden hørende Skove og Skovparter mere end andre Fæstebønder i Halland gøre og mere end de tidligere Bønder paa Gaarden have gjort, ligesaa at bruge Fiskeriet i de tilliggende Søer og Fiskevande mere end hans Formænd i Gaarden have gjort. Sk. R. 4, 305. Miss. til Erik Rosenkrantz om at lade Thies Cornelissen, Arkelimester paa Halmstad Slot, faa Risgierdegaard efter det af Kongen til ham udgivne Skøde, dog forbeholder Kongen sig Herligheden af Gaarden med Landgilde, Ægt og Arbejde, og Thies Cornelissen maa kun bruge Skovene og Fiskeriet i Søerne, som i Mageskiftebrevet angivet. Erik Rosenkrantz skal føre Tilsyn hermed og nu tage Syn over de til Gaarden hørende Skovparter, for at man kan vide, hvorledes Thies Cornelissen nu modtager Skovene. Sk. T. 5, 56.
— Miss. til Palle Rosenkrantz. Da Kongen har bevilget, at Thies Cornelissen, Kongens Arkelimester paa Halmstad Slot, maa faa en Kronens Gaard i Halmstad Len til Mageskifte for en ham tilhørende øde jordegen Bondegaard i Merne i Vordingborg Len, som Præsten nu har i Brug, skal Palle Rosenkrantz lade Gæsteri og Landgilde af sidstnævnte Gaard indskrive i Slottets Jordebog og gøre Kongen Regnskab derfor og for den uvisse Indkomst. Han skal gøre sig den største Flid for, at Gaarden igen kan blive bygget og beboet, saa der kan svares samme Landgilde af den som af andre Gaarde i Byen, der have ligesaa god Ejendom. Han skal paa det Ting, hvorunder Gaar-
