Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/559

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

558

1625.

berg give Niels Skade Tilhold om at afskaffe dette løsagtige Kvindfolk og forholde sig tilbørligt mod sin Hustru. Kommer der yderligere Klager over ham, skal Ulrik Sandberg tage Stævning over ham, saa han kan blive straffet for sin Uskikkelighed. J. T. 7, 381.

16. Dec. (Antvorskov). Miss. til Niels Friis til Skombstrup. Da Embedsmand paa Dronningborg Slot Eske Brocks Erklæring gaar ud paa, at de 2 Gaarde i Lierberrig, som Niels Friis har begæret til Mageskifte, ligge belejligt for Slottet og for Herlighedens Skyld ikke kunne mistes, saa han ikke kan faa Gaardene, skal han begære Vederlag andensteds i Dronningborg Len. J. T. 7, 381. K.

— Miss. til Borgemestre og Raad i Randers om at sende Rasmus Steensen, der en Tid lang har været holdt fængslet i Randers, til Tugthuset i København. J. T. 7, 381 b. Miss. til Knud Gyldenstjerne. Da Mogens Kaas, Rigsraad og Befalingsmand i Mariager Kloster, nu rejser til Kongen, skal han i Forening med Christen Holck, Rigsraad og Befalingsmand paa Silkeborg Slot, mønstre Soldaterne og rette sig efter Missivet til Christen Holck og Mogens Kaas. J. T. 7, 381 b.

— Miss. til Kapitlet i Aarhus. Af hosfølgende Supplikation kan det se, hvad nærværende Supplikant har andraget. Det skal snarest erklære sig herpaa og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 7, 381 b.

— Miss. til Hr. Albret Skeel. Da Mogens Kaas, Befalingsmand paa Københavns Slot, har begæret noget Gods i Riberhus Len, nemlig 1 Gaard, kaldet Østerdebel, og 1 Gaard og 1 selvegen Bondegaard i Skiedtsbil i Lunde Sogn i Vester Herred, til Mageskifte, skal Albret Skeel snarest erklære sig, om dette Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan mistes fra Lenet, og indsende Erklæring til Kancelliet. J. T. 7, 382.

— Aab. Brev, hvorved det, da der finder stor Uskikkelighed Sted paa Island, idet en Del Kvindfolk lade sig beligge og ikke ville tilstaa, hvem der er Barnefader, maaske fordi de for en Dels Vedkommende have avlet Børnene med Slægtninge, alvorlig befales Kongens Embedsmænd, Fogder og andre, der have noget at befale paa Kongens Vegne, at de, naar nogen Kvinde saaledes lader sig beligge og ikke vil angive