567
1626.
Kongen nu har i Tyskland, hvilke 3000 Mand de som tilforordnede Kommissærer skulle antage og udføre. De skulle derfor straks eller saa snart som muligt udskrive 1200 vel eksercerede Knægte af alle de jydske Kompagnier, af de bedste Folk og af dem, som tidligere have tjent under Kompagnier, og særlig, hvis der er saadanne Folk, som tidligere have været med paa et Tog. De skulle dele dem i 4 lige stærke Kompagnier, der skulle være færdige til at marchere tillige med de andre Knægte, som ligeledes udskrives af det skaanske Regiment og af de sjællandske og fynske Kompagnier, naarsomhelst de komme til Kolding. Det er da Kongens Vilje, at de skulle føre de 3000 udskrevne Knægte ud til Elben og der levere dem til hvemsomhelst, der har Kongens Befaling og Fuldmagt til at modtage dem og føre dem videre. De skulle indtil den Tid vedblive at være Kommissærer for Folkene, have flittigt Tilsyn med, at der i alle Maader forholdes tilbørligt, saa der ikke ustraffet begaas nogen Modvillighed eller Overlast af Folkene her i Riget eller i Fyrstendømmet, og skaffe Folkene Indkvartering hos de mest formuende Bønder, hvor de skulle lade sig nøje med det Traktement og den Spise, som Bonden godvillig vil og kan afstedkomme. De skulle lade Raadet vide, naar de kunne blive færdige til at bryde op fra Kolding med det jydske Folk, for at Raadet kan rette sig derefter med Fremsendelsen af de skaanske og sjællandske Knægte og igen lade dem vide, naar disse kunne blive færdige og sendes til dem. De skulle ligeledes lade Jørgen Brahe til Hvedholm, Befalingsmand paa Hagenskov Slot, vide, naar de kunne blive færdige med Folkene, for at han ogsaa til rette Tid kan fremsende de 300 fynske Knægte, som han skal udskrive i Fyen og sende til dem. De skulle give Statholder Hr. Gert Rantzau Meddelelse om deres Ankomst med Folkene en Maaned, førend de ankomme, for at han i Tide kan træffe tilbørlig Anordning. Der sendes dem hermed 3000 Rdlr. in specie, hvoraf de skulle give enhver af Knægtene 1 Rdlr. paa Haanden, dog ikke førend de alle ere færdige til at marchere fra Kolding. Der sendes dem Livré til Knægtene og Klæde til de 1200 jydske Knægte, hvilket de skulle uddele til Forfærdigelse i Købstæderne og paa Landet efter det hermed følgende Mønster. Hvis Klædet ikke kan uddeles til Forfærdigelse for intet, maa de give 1 Mk. eller 1/2 Mk. for at sy Bukser og