Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/6

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

5

1624.

Kronborg Birketing tagne Tingsvidne nærmere viser. Han skal straks udførligt erklære sig om, hvorvidt han har befalet Hermand Decker at levere disse Bønder Nøglen eller ej. F. T. 3, 740.

8. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Kapitlet i Lund. Nichlaus Svab, Kongens Møntmester, har klaget over, at han, der er bleven forlenet med et Kannikedømme i Lund Kapitel, men ikke selv kan residere der, ikke maa optere eller nyde de samme Privilegier som de residerende Kanniker. Kongen anmoder herved Kapitlet om at tillade ham baade at optere og at nyde Rettighed som residerende Kannik, da han er ansat i Kongens daglige Tjeneste. Til Gengæld skal han være forpligtet til af yderste Evne at sustinere de Onera, der ere ved Kapitlet, og at residere ved Kapitlet, naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste. Sk. T. 5, 42 b.

— Proklama for Fru Anne Lykke til Qvidtzoeholm, Frederik Qvitzo vs Enke, til alle Landsting i Danmark. Da hun har berettet, at Frederik Qvitzov har været i mange Løfter for adskillige Adelspersoner i Danmark, og hun aldeles ikke ved, hvor Hovedbrevene nu findes, har hun begæret offentligt Proklama for derigennem at faa opspurgt alle Gældsbreve, hvori Frederik Qvitzov er Hovedmand eller Forlover. Det paabydes derfor alvorligt alle, der maatte være i Besiddelse af saadanne Breve, inden Aar og Dag efter dette Proklamas Læsning paa Landstinget, enten selv eller ved deres Fuldmægtige at fremvise Brevene for Landsdommerne, der saa siden skulle give Fru Anne Lykke skriftlig Meddelelse derom, naar hun forlanger det. Saafremt de ikke fremvise den Rettighed, de have til at kræve Gælden, skal den betragtes som fortiet og forbrudt. F. R. 3, 347.

9. Jan. (—). Kgl. Stadfæstelse for Axel Urne til Rygaard, Landsdommer i Sjælland og Befalingsmand i Ringsted Kloster, og Eiler Gyldenstjerne til Nielstrup paa en mellem dem af Otte Brahe Stensen og Jørgen Grubbe mæglet Kontrakt. og Afregning, dat. Nielstrup 26. Juli 1623, angaaende Rygaard og tilliggende Gods. Kontrakten gaar ud paa, at de ovennævnte to gode Mænd, der havde faaet Ordre til at være til Stede, naar Axel Urne gjorde op med Eiler Gyldenstjerne for de Breve, Axel Urne havde indløst og betalt, hvilke Breve Eiler