Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/601

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

600

1626.

Manderup Dues Gods beløber sig til mere end Kronens Gods i Landgilde, hvorfor Manderup Due tillige har begæret et øde Bol, kaldet Holmager, ved hans Gaard Haldkiersholm, skulle de besigte dette øde Bol, faa at vide af Tønne Friis, om Bolet kan mistes fra Lenet og om Kronen kan faa Fyldest ved Mageskiftet, og indsende deres Erklæring til Kancelliet. J. T. 8, 9 b. K.

4. Marts (Kbhvn.). Miss. til Gunde Lange og Reinholt Heidenstrup. Da Jens Juel til Lindbierig, hvem Kongen har bevilget et Mageskifte, paa dette Mageskifte bliver Hospitalet i Horsens noget skyldig og for dette vil udlægge Hospitalet en halv Gaard i Morsbøl i Gremstedt Sogn i Slaugs Herred i Koldinghus Len og, hvis Hospitalets Gods endda maatte være mere værd paa Landgilde end Jens Juels Gods, endnu 1 Gaard i Morsbøl, skulle de besigte dette Gods, paase, at Hospitalet faar fuldkommen Fyldest, og indsende Besigtelsen til Kancelliet. T. 8, 10. J. Miss. til Knud Gyldenstjerne til Tim og Otte Skeel til Hammelmuose, Embedsmænd paa Hald Slot og Dueholms Kloster. Thammis Kaas til Ørndrup har begæret noget Krongods, nemlig 1 Gaard, kaldet Blaaberrig, i Rakkeby Sogn, 3 Gaarde og 1 Bol i Karby By og Sogn og 1 Gaard i Torp i Karby Sogn i Sønder Herred paa Mors i Dueholms Len og 1 Gaard i Torp i Karby Sogn i Halds Len, til Mageskifte for noget af sit Gods, nemlig 1 Gaard, kaldet Blistrup, ved Blistrup Kirke i Blistrup Sogn, 1 Gaard og en Halvgaard i Stuorup i Øring Sogn i Sønder Herred paa Mors, 1 Gaard i Silderslouf i Øster Assels Sogn i Lund Birk og, hvis det ikke forslaar, 1 Gaard i Vils i Veirløf Sogn i Sønder Herred. Da Prinsen af Otte Skeels Erklæring har set, at en Del af det Gods, Thammis Kaas begærer, er noget af det bedste Gods, som ligger til Lenet, skulle de, saafremt Thammis Kaas kan gøre nøjagtig Fyldest og Udlæg for dette Gods, besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 8, 10 b. K.

— Miss. til Kapitlet i Viborg. Da Kongen har henlagt et Kannikedømme i Viborg til Skolemesterens Underhold, anser Prinsen det for rimeligt, at Skolemesteren paa Kannikedømmets Vegne præsenterer i Kapitlet og nyder alle Kapitlets Privilegier og Fordele med Kommungods