Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/608

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

607

1626.

saa lovlig, som den burde være, agter han at genkalde den ved lovlig Rettergang. Naar Niels Søfrensen kommer for ham paa Landstinget med denne Sag, skal han hjælpe ham til Rette, saa vidt Lov og Ret er. Sm. T. 6, 231.

11. Marts (Antvorskov). Miss. til Jacob Ulfeldt. Da det er samtlige Nyborg Lens Kronbønders Vilje og Begæring, at de alle maa udgive Arbejdspenge og alle maa gøre hvad Ægt og Arbejde, der falder i Lenet, og som de bør gøre, skal han lade de Arbejdspenge, som det nu er paalagt nogle af dem at udgive, udrede af dem alle, eftersom enhver har Ejendom og Formue til, saa den rige hjælper den fattige, og lade al Ladegaardens Arbejde og Avl og alle Ægter drive og gøre af alle Bønderne i Lenet, saaledes som de altid tidligere have været brugte dertil, for at Bønderne desto bedre kunne blive ved Magt. F. T. 3, 884. Orig.

12. Marts (—). Miss. til Christopher Urne om, saa snart som muligt, naar der er noget i Forraad, at lade Claus tor Schmede, Borgemester i Køge, faa Betaling af Rentekammeret eller Toldboden i Helsingør for den Proviant og de Varer, han har leveret til Kongens Feltlejr, da han tilbyder fremdeles at gøre Leverance straks paa Foraaret. Sj. T. 23, 164. K.

— Miss. til Gunde Lange og Oluf Parsberg. Da Prinsen har bevilget, at Børlum Klosters Len, der af Kongen er henlagt til Løn og Underhold for Hofmesteren for det kongelige adelige Akademi i Sorø, denne Gang maa fritages for at fremsende Soldater, skulle de straks fra andre Len, hvor det bedst kan ske, udskrive 20 dygtige Bønderknægte og stille dem under Kompagniet i Stedet for dem, som skulde have været fremsendte fra Børlum Klosters Len. J. T. 8, 13.

— (Kbhvn.). Aab. Brev om, at det er berettet Prinsen, at der skal være nogle Trætter mellem Jørgen Brahe til Hvedholm, Befalingsmand paa Hagenskouf Slot, og Jens Mand, Raadmand i Assens, hvori Jens Mand for Retten paa Assens Byting er angreben paa sin Ære og Lempe, hvilket medfører, at Retten forvises ham, naar han enten begærer at forsvare sig med Retten mod dem, der tiltale ham, eller han har noget at søge med Retten hos andre, alt til største Skade for ham. Da han derfor har begæret Beskærmelses- og Tilladelsesbrev til at