Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/614

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

613

.1626.

Da han har anmodet Kongen om at give Morten Mogensen Tilhold om at betale ham, befales det herved denne med det allerførste at erklære sig om, hvorledes det forholder sig med denne Gæld og af hvilken Grund Laurits v. Hadelen ikke har faaet sin Betaling. Sk. T. 5, 193 b.

16. Marts (Antvorskov). Miss. til Kapitlet i Viborg. Prinsen har bragt i Erfaring, at dets Foged paa Læsø har omgaaedes meget utilbørligt med en hollandsk Skipper, som i Oktober forrige Aar, efter at han havde hugget sine Master, er kommet did med et Skib, fuldt af Korn og, da han ingen Hjælp har kunnet faa af Fogden til at føre Skibet derfra, hvilket man dog ikke billigvis burde nægte fremmede Folk, har han maattet akkordere med Fogden om at bjærge Kornet for den 3. Part. Da man skulde bjærge Kornet, har man ogsaa omgaaedes meget uskikkeligt dermed, idet der kun er bjærget 912 Tønder af 1800 Tdr., skønt Skibet laa helt og holdent, saaledes som Kapitlet nærmere kan erfare af Skipperens Supplikation og de Dokumenter, der hermed følge. Da Fogdens Uret er noksom bevist, skønt Prinsen ikke tvivler om, at han jo nok skal vide at ville undskylde den, skal Kapitlet lade ham straffe derfor og give ham Tilhold om igen at tilbagegive Skipperen Skibet og det bjærgede Gods efter den om Bjærgelønnen gjorte Akkord og staa Skipperen til Rette for de anvendte Bekostninger, medmindre Prinsen selv som kristen Øvrighed skal foraarsages til at lade det straffe. Det paabydes Kapitlet herefter at have Indseende med, at fremmede Folk ikke behandles saaledes, medmindre Prinsen selv skal tiltage sig at have Indseende med den Rettighed, som Kapitlet har der paa Landet. J. T. 8, 13.

18. Marts (—). Miss. til Kansler Hr. Christen Friis, Hr. Anders Bilde, Tage Thott og Christopher Ulfeldt. Kongens Krigsforfatning i Tyskland er kommen i den Diffikultet, at medmindre der sendes hurtig Hjælp med Penge, synes Sagerne at ville udslaa til allerstørste Fare og Ubestand. Da Kongen nu yderligere har berettet, at der behøves Undsætning med Penge saa hurtigt, at der vil blive for kort Tid til at sammenkalde Raadet, har Prinsen anset det for raadeligt at begære deres Betænkning og Samtykke i denne Sag skriftlig, om de ikke anse det for raadeligt at opkræve 1 Speciedlr. eller dens Værdi af hver Bonde i Rigerne til 8. Maj og af Kleresi,