Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/615

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

614

1626.

Gejstlighed, Kanniker, Tiender og Borgerskabet i Byerne det samme som sidste Aar, at betale til Pinsedag. De udfærdigede Skattebreve [af 14. Marts] sendes dem, da Prinsen ikke tvivler om, at Indbyggerne i denne Nøds Tid godvillig ville komme Kongen til Undsætning. Hvis de bevilge Skatten, hvilket Prinsen stoler paa, kunne de sende Skattebrevene til Lensmændene, Kapitlerne og Bisperne med nærværende Bud og lade dem publicere i Landene. Prinsen vil andrage deres tro Vilje og Devotion for sin Fader Kongen og selv forblive dem alle bevaagen med al prinselig Gunst. Om videre Undsætning kan der raadslaas paa næstkommende Herredag, da der i dette Værk ikke synes at kunne udrettes noget med den ordinære Hjælp. Sj. T. 23, 172 b. K. Jvfr. 22. Marts.

18. Marts (Antvorskov). Ligelydende Miss. til Jacob Ulfeldt og Holger Rosenkrantz. Udt. i Sj. T. 23, 173.

— Ligelydende Miss. til Christen Holck, Hr. Albret Skeel og Ifver Juel. Udt. i Sj. T. 23, 173.

— Miss. til Hr. Albret Skeel, Christen Holck og Ifver Juel. Da nogle af Adelen i Jylland have lovet at ville forstrække Kongen med nogle Penge til denne Krigs Fornødenhed og Kongen har bevilget, at der herfor maa pantsættes noget af Kronens Indkomst og Landgilde til dem, skulle de forhandle med disse Adelige og fastsætte en vis Takst, hvorefter de for hvert Hundrede Rigsdaler in specie Hovedstol i aarlig Rente, indtil Hovedstolen bliver betalt, skulle have 3 eller 31/2 eller, hvis de endelig ikke ville anderledes, 4 Tdr. Hartkorn til et brugeligt Pant, deri Gæsterikorn beregnet lige med Landgildekorn; Smaabeder skulle anslaas, ligesom de pleje at beregnes ved Kronens Mageskifte med Adelens Gods, ligesaa al Slags Landgilde-, Gæsteri- og andre Penge, beregnet 6 i Rente af hvert 100 Hovedstol. De skulle forhandle med dem, der saaledes ville tilpante sig noget af Kronens Gods og derpaa allerede have forstrakt eller ville forstrække Penge, at de ikke udvælge det paa forskellige Steder, men begære det, saaledes som det forefindes, og de skulle paase, at det sker til mindst mulig Skade for Kronens Len. Hvis der findes noget Gods, som for Størstedelen giver Penge i Landgilde, skulle de først meddele Prinsen det. Panthaverne maa ikke i nogen Maade befatte sig