Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/618

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

617

1626.

Befaling. Naar de Adeliges Fortegnelser over det Gods, enhver begærer til Underpant, ere leverede ham, skal han straks skrive til Lensmanden i det Len, hvori Godset ligger, om at erklære sig om, hvorvidt Godset ligger samlet eller om noget Gods overspringes paa de Steder, hvor enhver begynder at tage, og hvorvidt det nogenlunde kan mistes fra Lenet. Lensmændenes Erklæringer og Fortegnelserne over det begærede Gods skal han siden indsende til Kancelliet. J. T. 8, 15.

23. Marts (Koldinghus). Miss. til Hr. Albret Skeel. Prinsen, der har bragt i Erfaring, at Jens Andersen, Borger i Ribe, har slaaet sin Broder ihjel og derfor af Borgemestre og Raad i Ribe er dømt fra sin Fred, har bevilget, at Jens Andersens Hustru og Børn maa faa den Boslod af Jens Andersens efterladte Gods, som er tilfalden Kronen. J. T. 8, 15 b.

— Miss. til Niels Krag til Trudsholm, Landsdommer i Nørrejylland, og Mogens Godske til Limark. Palle Rodsteen har berettet, at i Viborg Domkirke staar Albret Skeel til Jungets Brevkiste, hvori der findes nogle Breve, som ere gaaede mellem afdøde Gabriel Kaas og hans Søster, hvilke Breve efter hans Mening kunne komme ham til Hjælp med Hensyn til den Arv, der nu er tilfalden ham efter Gabriel Kaas, hvorfor han har anmodet om Befaling til dem om at optage Brevkisten og levere ham de Breve, der vedrøre denne Arv. Der gives dem i den Anledning herved Fuldmagt til ved første Lejlighed at begive sig til Viborg, stævne de interesserede for sig, aabne Brevkisten og levere Palle Rodsteen de Breve, der kunne vedkomme ham i den Sag, mod hans nøjagtige Reversal, hvilken igen skal indlægges i Brevkisten. J. T. 8, 15 b.

— Miss. til Holgier Rosenkrantz. Denne Brevviser Jon Olufsen, Islænder, har berettet, at han en Tid lang har været i Kongens Tjeneste og siden har været med paa den ostindiske Rejse, hvor han er bleven lemlæstet, saa han ikke kan fortjene sit Livsophold ved noget Arbejde, hvorfor han har begæret at maatte faa nogen Jord paa Island for en vis Afgift. Holger Rosenkrantz skal være ham behjælpelig med at faa nogen Jord for en aarlig Afgift. N. T. 4, 529 b.

24. Marts (—). Aab. Brev, hvorved der bevilges Mikkil Søfrensen, Hospitalsforstander i Vartov, paa de fattiges Vegne