645
1626.
britsen beholde; lider Oluf Nielsen nogen Skade derved, maa han tale derpaa med Loven. Da Kongen har bevilget, at Tømmer og Sten fra Jagtgaarden der i Lenet maa undes de Kronens Bønder, som behøve det til deres Bygningers Behov, og han nu har begæret at faa at vide, om det skal undes dem for Betaling eller uden Betaling, befales det ham at lade det vurdere og lade de rige, der faa det, betale, men lade de fattige faa Bygningstømmer uden Betaling, dog skal det saa afkortes i det Bygningstømmer, der ellers skal forundes dem af Skovene, medmindre Gaardene skulle blive øde. Sj. T. 23, 183. K.
25. April (Kbhvn.). Miss. til Tolderne i Sundet. Da der mangler Styrmænd paa Norge til Kongens Skibe, skal han antage saa mange dygtige Styrmænd paa Norge, som han kan faa, akkordere med dem saa billigt som muligt og straks underrette Sten Villomsen derom, der siden skal underrette ham om, hvor mange af dem der behøves til Skibene. Sj. T. 23, 184. K.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Da der snarest skal foretages Skifte efter afdøde Morten Jensen i Helsingør og en af hans Sønner, ved Navn Morten Mortensen, er i Tjeneste i Rusland, saa han ikke kan være til Stede, skulle de under Morten Mortensens Fraværelse tilforordne en Mand i Byen til paa hans Vegne at modtage hans Arvepart. Sj. T. 23, 184. K.
— Aab. Brev om, at Jacob Jørgensen, Kongens tidligere Skibstrompeter, maa blive indtaget i Vartov Hospital. Sj. R. 18, 94. K. (Tr. KD. III. 52).
— Aab. Brev om, at Hr. Dynis Hansen, forhen Præst til Glimager, der for rum Tid siden har forset sig med Administrationen af det højværdige Alterens Sakramente og for sin Forseelse er dømt fra sit Kald, maa have sin Forseelse eftergivet og igen komme til et Præstekald, naar han kan blive kaldet lovligt dertil efter Ordinansen. Sk. R. 4, 369.
— Miss. til Otte Marsvin. Da Christian Carelsen, Apotheker i Christianstad, har klaget over, at der i adskillige Maader gøres ham Forfang med Apotheket og Vinkælderen, skal Otte Marsvin hjælpe ham til Ret efter den Bevilling, som Kongen har givet ham paa Apotheket og Vinkælderen, saa han ingen Uret lider. Sk. T. 5, 198 b.