Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/651

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

650

1626.

det i alle Maader gaar ordenligt til i Smedjen, som Mesteren selv vil forsvare det for Kongen. 9. Mesteren skal hvert Aar optage Inventarium over Redskabet og specificere det ved hver Ild, samt hvert Aar til 1. Maj sammen med Skriveren antegne, hvad der gaar med til at forbedre det gamle Redskab, alt med Dag og Datum. 10. Over alle Leverancer af Staal og Jærn til Flaaden og Holmen skal Mesteren over Smedjen holde en forsvarlig Prøve og i alle Maader oprigtig forekomme Kongens Skade derved, som det sig bør, uden Fordel for sig selv eller andre. Han skal give Prøven beskrevet fra sig, som det kan være forsvarligt, for at Kongen ikke skal bedrages („besnelles“) i sit Køb. 11. Naar det er nødvendigt, at der skal laves noget Smedearbejde i Købstæderne, skal det, saasnart det er færdigt og Mestrene ville levere det fra sig, forinden det modtages, beses af Mestersmeden paa Holmen, om det er lavet som det bør være. Mesteren skal ogsaa have Tilsyn med Afbrændingen af dette Arbejde, saa der ikke godtgøres Mestrene mere Afbrænding, end der er forsvarligt. Mestersmeden paa Holmen skal give Mestrene Bevis baade paa Afbrændingen og paa de Mangler, der findes ved Arbejdet, ligesom han skal holde en rigtig Bog over Afbrændingen og Arbejdet og deri rigtig antegne hvert Stykke Arbejde for sig med sin rette visse Afbrænding, saa der ikke godtgøres nogen Mester eller Mestersvend mere til Afbrænding paa ét Slags Arbejde til den ene Tid end til den anden. 12. Smedesvendene skulle nyde Hammerskællet, saaledes som det fra gammel Tid af har været bevilget dem. 13. Mestersmeden skal have 200 Kurantdlr. i aarlig Løn, 40 Kurantdlr. til Husleje, 12 Al. Engelst, 12 Al. Foderdug, 12 Al. Sardug og 12 Al. Bloklærred til Klædning, hvilket skal leveres ham af Rentemestrene, samt følgende aarlige Genant: 3 Øksne, 8 Svin, 8 Lam, 8 Gæs, 1 Td. Smør, 2 Tdr. Sild, 1 Td. Torsk, 3 Voger Bergefisk, 1/2 Td. Gryn, 1 Td. Ærter, 3 Pd. Rug, 4 Pd. Byg, 6 Skpr. Humle, 12 Pd. Malt for 12 Tdr. Øl, 2 Dlr. til Humle, 60 Læs Ved og 3 Talglys hver Aften, hvilken Genant skal leveres ham af Proviantmesteren her. Løn og Genant skal begynde fra sidste Mikkelsdag af. Sj. R. 18, 94 b.

27. April (Kbhvn.). Miss. til Sten Villomsen. Da Prinsen har bragt i Erfaring, at der af nogle Slags Viktualier, som le-