Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/653

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

652

1626.

Dinis Christensens er bleven Kongen 100 Speciedlr. skyldig, som hendes afdøde Husbonde har laant af Kongen til Indlæg i den ostindiske Handel, men der er nu ingen Midler til at betale disse Penge. Christopher Urne skal derfor tage den Reversal tilbage fra hende, som hendes Husbonde har faaet af Kompagniet paa de indlagte Penge, saa Kongen i Stedet for Pengene kan participere i Kompagniet, da Prinsen anser det for bedre end at lade det staa saaledes hen, eftersom der dog ingen Penge er at faa. Han skal dog erklære sig nærmere herom. Sj. T. 23, 187 b. K.

27. April (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Da Morten Jensen, forhen Tolder i Helsingør, er død og hans Søn Morten Mortensen er i Rusland, skulle de forordne Hans Olufsen, Indbygger i Helsingør, til at paatage sig Værgemaalet for Morten Mortensen og forestaa det, medens denne er uden Riget. Udt. i Sj. T. 23, 188. Miss. til Mogens Kaas. Da Laden paa Amager Ladegaard er meget forfalden, maa han lade den bryde ned og lægge det af den, som duer, i Forvaring, medens det, som ikke duer eller kun lidt, maa forundes Bønderne, dog skal han, hvis Laden endnu kan staa uden Bekostning eller kan hjælpes med en ringe Ting, lade den staa endnu en Tid. Han skal lade Tømmeret af Joenstrup Hus, der for nogen Tid siden er faldet ned, forvare. Han maa lade Laurits Skaanning i Hollænderbyen paa Amager, der skal have indført det Tyskøl til Dragør, aftinge efter sin Formue, og ligesaa Niels Ibsen i Vibetrup paa Amager, hvis det lovligt kan overbevises ham. Sj. T. 23, 188. K.

— Miss. til nedennævnte Lensmænd. De have tidligere faaet Kongens og Prinsens Missiver om, at deres Len og de deri liggende Købstæder skulle udrede en Kontribution et Aars Tid til Underhold af de i Grænsefæstningerne liggende Soldater, hvilken Kontribution de hvert Fjerdingaar skulle sende til Kongens tilforordnede Krigskommissærer. Da Prinsen af disse har erfaret, at der endnu resterer N Fjerdingaar af det hele Aars Kontribution af Lenet og Købstæderne, befales det dem at gøre sig al mulig Flid for snarest at indkræve den resterende Kontribution og sende den til Kommissærerne, saa der ikke paa Grund af deres Forhaling kommer nogen Uor-