677
1626.
blive forskaanet for Værgemaalet for Otte Banners Børn, skal hun modtage Værgemaalet af ham og kvittere ham nøjagtigt derfor. F. T. 3, 900.
22. Maj (Koldinghus). Miss. til Jacob Ulfeldt. Johan Friis til Ørrisløf, Embedsmand paa Trankier Slot, har berettet, at Steenstrup Kirke er kommen i en Gæld paa henved 800 Dlr., og anmodet om, at de andre Kirker i Nyborg Len maa hjælpe den med at betale Gælden. Skønt det i sig selv er billigt, at enhver Kirke betaler sin egen Gæld, skal han dog undersøge Kirkernes Formue og denne Sags Lejlighed og siden meddele Prinsen sin Betænkning herom. F. T. 3, 901.
— Miss. til Holger Rosenkrantz og Bispen i Fyen. Da det formenes, at Hr. Pouel Christophersen, Sognepræst til Trygisløf og Foedslet Sogne, har gjort Mened angaaende et Lejermaal, som han beskyldes for, hvorom han dog mener at have erklæret sig tilstrækkeligt, og da Prinsen ikke vil lade en saadan stor og grov Forseelse af en Sognepræst gaa ustraffet hen, hvis det ellers forholder sig saaledes, skulle de, naar Sagen indstævnes for dem, dømme endeligt deri, saa vidt der bør dømmes deri af Stiftslensmanden og Bispen, eller henvise Sagen til dens tilbørlige Steder. F. T. 3, 901.
— Miss. til Jørgen Brahe. Han har anmodet om at maatte sælge en Kongen tilhørende Gaard i Assens, som Sognepræsten vil købe og betale i 2 Terminer, den ene Halvpart i Mønt til førstkommende Jul, den anden Halvpart i Dalere in specie til Jul om et Aar. Da han har berettet, at den ikke kan sælges dyrere end til 1000 Sletdlr., bifalder Prinsen, at han sælger Gaarden derfor paa de anførte Vilkaar og fører Pengene til Indtægt i sit Regnskab, dog skal han gøre sig Flid for at sælge Gaarden saa dyrt som muligt, og Stalden deri skal holdes vedlige, saa Kongens og Prinsens egne Heste som sædvanligt. kunne have Staldrum der. Prinsen bifalder ogsaa, at han sælger det gamle ubrugelige Inventarium af Sengeklæder og sligt, dog skulle Pengene føres til Indtægt for Kongen. F. T. 3, 902.
— Miss. til Johan Friis. Han har indberettet, at Arvingerne efter afdøde Fru Lene Gjøe have forsvoret Arv og Gæld efter hende, og at der i nogle Aar har staaet noget. hende tilhørende Tøj i hendes Kammer paa Løgtved.