691
1626.
har overtaget den næsten øde og har betalt Bonden nøjagtigt for den ringe Sæd, denne havde paa Gaarden, har Prinsen bevilget, at Mikkel Christensen skal betale Jens Simensen for den Avl og Sæd, denne har i Jorden, eller stille ham nøjagtigt tilfreds derfor, førend han faar Gaarden. J. T. 8, 44.
27. Maj (Wolfenbüttel). Sopas for Jørgen Ulfeldt til Borsøe, Kongens Skibshovedsmand, der med Kongens Skib Hummeren og de øvrige paa Elben liggende Orlogsskibe skal løbe fra Elben paa Kongens Strømme under Norge for at holde Strømmene rene for Dynkerkere og Fribyttere, for at Kongens Undersaatter og andre søfarende Folk ikke skulle blive overfaldne og plyndrede af disse. Hvis han træffer saadanne, skal han gøre sig den største Flid for at bemægtige sig dem og føre dem til København. Det forbydes ham at begive sig ind i nogen Havn, medmindre Nødvendigheden kræver det. Han skal tilholde Skibene, af hvilken Nation de end ere, at de skulle stryge. Sj. R. 18, 129. K.
— Miss. fra Kongen til Jørgen Ulfeldt. Der sendes ham hermed Søpas paa Kongens paa Elben liggende Skibe, at han straks efter Pinsehelligdagene skal begive sig i Søen med dem for at holde Strømmene rene. Det mindste af Skibene skal han lade blive liggende paa Elben, hvilket Skib saa ogsaa kan bruge de 2 Smakker, som Peter Mikaelsen skal købe, paa Elben, hvor det gøres nødvendigt. Sj. T. 23, 200 b. K. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Anne Madsdatter, der af Bispen og „Collegerne“ i Odense den 4. Juni 1623 er dømt fra sin Ægtemand, fordi hun er undveget af sit Ægteskab og imidlertid har avlet Barn med en anden, og ikke maa gifte sig igen i 3 Aar, hvorefter det skal ske med Øvrighedens Benaadning, nu maa begive sig i Ægteskab igen. F. R. 3, 383. Miss. til Marqvord Bilde og Johan Friis. Da Prinsen har bevilget, at Jørgen Brahe til Hvedholm, Embedsmand paa Hagenskouf Slot, maa være fritaget for Værgemaalet for afdøde Otte Banners Børn, og at Fru Jutte Bilde maa overtage det, skulle de paa nærmere Anmodning af Jørgen Brahe være til Stede, naar han leverer Værgemaalet fra sig, og give ham nøjagtig Kvittering derfor. F. T. 3, 908.