Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/710

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

709

1626.

7. Juni (Koldinghus). Forleningsbrev for Hr. Peder Laugesen Libstrup, der er kaldet til Sognepræst paa Sønderhoe, paa Kronens Part af Korntienden af Tierreborrig Sogn til sin Underholdning, uden Afgift, da Sønderhoe er en Udø, hvorpaa der er meget Sand, som fordriver og fordærver Kornsæden der paa Landet, saa Folkene maa købe deres Korn, i hvilken Anledning Kongen ogsaa har bevilget den foregaaende Præst Tierreborrig Sognetiende til hans Underholdning. J. R. 8, 103 b. K.

— Miss. til Tønne Friis. Da Prinsen paa Grund af nogles Intercession og Forbøn har eftergivet den Forseelse, som Anders Jensen, Guldsmed, paany har begaaet, skal Tønne Friis aftinge Sagen med Anders Jensen efter hans Formue. T. 8, 57 b. J. Miss. til Hr. Albrit Skeel. Da Claus von Buchwaldt paa Herredagen er bleven fradømt 7000 Rdlr. paa Grund af ubillig Rente, skal Hr. Albrit Skeel lade ham tiltale for Halvdelen, 3500 Rdlr., der er tilfalden Kongen, og indkræve disse Penge. J. T. 8, 57 b.

— Miss. til Borgemestre og Raad i Haderslev. Da det er berettet Prinsen, at Skibskaptejn Magnus Alexander forrige Vinter har ladet 2 Heste staa hos en Mand, ved Navn Jens Madtsen, og lovet at ville lade dem afhente, hvilket dog endnu ikke er sket, skulle de, saafremt Magnus Alexander ikke inden 6 Uger efter dette Brevs Datum udløser sine Heste, sælge dem og lade Jens Madtsen faa Betaling for Hestenes Fortæring og ligesaa for den Karls, som har passet dem. J. T. 8, 57 b.

9. Juni (Wolfenbüttel). Miss. fra Kongen til Axel Arenfeldt. Kongen har bevilget, at de Mønsterskrivere, som nu ere aftakkede, ved deres Aftakning maa faa 1 Maaneds Sold mere, end der kan tilkomme dem, hvilket han skal føre til Regnskab. Sj. T. 23, 206. K.

— Miss. fra Kongen til Jens Munk om at lade Ejerne af de 5 Tdr. Smør, som han for nogen Tid siden har taget paa Weseren, faa deres Smør tilbage, da han ikke har nogen Befaling til at arrestere Varer, som føres til Bremen, og Kongen heller ikke vil, at han skal hindre de Bremers Handel og Trafik med Korn op og ned ad Weseren. Sj. T. 23, 206. K.