736
1626.
til Ryttere og Fodfolk, Kavringbrød, hvis der kan undværes noget, og saltet og røget Flæsk, dog saa meget røget Flæsk, som kan undværes, da det saltede Flæsk er bedre paa Holmen end her. 4. Saa megen Havre, man kan skaffe, thi naar Rytterne kunne faa Havre, er den saa god som rede Penge, da der er stor Mangel paa Havre hos Rytterne. 5. Ost er meget god til Fodfolket, og skal der købes noget, er det bedst at købe den i Sundet af den Slags, som kaldes Lurmand, thi Sødmælksost kunne Soldaterne ikke betale; danske Oste ere ogsaa gode. 6. Hvis nogle ville gøre Tilførsel med Øl og Brød paa Elben, ville de kunne gøre et godt Marked her, hvis Kansleren kunde ordne det saaledes med dem, at de tog Varer igen i Betaling, da Penge ikke kunne undværes her. Gud ved, at der er stor Nød for Penge, og det var højlig at ønske, om den bevilgede Kontribution ved visse Midler kunde samles og sendes hid, og ikkun i smaa Summer paa 10,000 Rdlr. eller saa omtrent, saa kunde man altid have noget at give i Haandpenge til nye Mønstermaaneder, thi de danske Penge ville dog ikke forslaa noget til at udgive til hele Regimenter til Hest og Fods, disse kunne ikke betales paa Soldater og Officerernes Fordel med 250,000 Rdlr., hvilket han vil have henstillet til Kanslerens egen gode Betænkende og Diskretion. Si. T. 23, 211 b. K.
27. Juni (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse og Otte Brahe Stensen. De have efter Rigens Raads Resolution proponeret Ridderskabet i Sjælland, at det i denne Tids Tilstand skulde komme Riget til Undsætning med en lidelig Kontribution af dets Rostjeneste. Da Ridderskabet er gaaet ind derpaa og Lensmændene have bevilget 50 Rdlr. paa hver Hest. af deres Lens Rostjeneste, skulle de ikke anmode Lensmændene om at give mere, men da ellers hele Adelen i Jylland og Fyen har bevilget at ville give 100 Speciedlr. paa hver Hest af deres Jordegods, medens Adelen i Sjælland kun vil give 50 Speciedlr., hvilke dog ikke skulle være mente til den holstenske Undsætning, men betragtes som en velvillig Foræring, som den har gjort Kongen, skulle de endnu en Gang kalde Ridderskabet i Sjælland sammen paa bestemt Tid og Sted og fremdeles foreholde det, at det af dets Jordegods vil bevilge ligesaa meget som Adelen i Jylland og Fyen til samme Formaal og at betale til en bestemt Tid, det allerførste
