Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/739

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

738

1626.

Riget, passere uhindret med deres Gods og Arv og ikke besvære dem med Sjette- eller Tiendepenge. Sj. T. 23, 211.

27. Juni (Kbhvn.). Miss. til Bispen i Lund. Det er berettet Prinsen, at en Person, ved Navn Niels Hansen, er kaldet til Bunkeflod Sogn, men at Bispen ikke har turdet admittere ham dertil, fordi han endnu mangler lidt i 25 Aar. Da Bispen selv har rost ham og givet ham gode Vidnesbyrd, bevilger Prinsen, at Bispen maa ordinere ham, saafremt han ellers, hvad Lærdom og Levnet angaar, anser ham for dygtig til Præstekald. Sk. T. 5, 209 b.

— Miss. til Købstæderne i Skaane. Da der i denne farlige Tid forefalder forskellige Betænkeligheder, skulle de hver have N Karle rede, der kunne indrykke i Fæstningerne i Skaane, naar Lensmændene tilsige. Sk. T. 5, 209 b.

— Miss. til Borgemestre og Raad i Aarhus. Sten Villomsen har berettet, at Hans Grønbeks Enke forrige Aar har handlet med ham om Kornet og Landgilden af hans Kannikedømme i Aarhus og skulde have betalt det til sidste Paaske, men ikke har gjort det. De skulle hjælpe ham til Ret heri og give hende Tilhold om at betale ham 14 Dage efter dette Brevs Levering til dem, eftersom andre have solgt deres Korn og Smør og Landskøbet har været der i Landet forrige Aar. J. T. 8, 74.

28. Juni (—). Miss. til Falk Lykke. Paa hans Begæring har Prinsen bevilget, at han en Maanedstid maa forløves fra sit Len [Gulland] og komme her til Landet for at forrette sine Hverv, dog skal han først have sikker Kundskab om, at Kongen af Sverrig er rejst, og ordne det saaledes, at der ingen Uskikkelighed begaas paa Landet under hans Fraværelse. Inden Maanedsdagen skal han igen indstille sig. Sk. T. 5, 210.

— Miss. til nogle Lensmænd i Jylland og Holsten om at udtage Baadsmænd og sende dem til Kolding 1. Aug. De skulle udtage ugifte Karle og ikke gamle Mænd eller Folk, som sidde i Gaarde. Key von Ahlefeldt 10 Baadsmænd i Flensborg Len og By; Hr. Giert Rantzau 10 Baadsmænd i Haderslevhus Len og By; Gunde Lange 10 Baadsmænd i Kolding Len og By; [Hr. Albert Skeel] 15 Baadsmænd i Ribe Len og By; [Lavrids Ebbesen] 10 Baadsmænd i Skanderborg Len. J. T. 8, 74 b.