740
1626.
1. Juli (Kbhvn.). Miss. til Hans Lindenov. Som han af hosfølgende Supplikation nærmere kan se, have Bønderne i Kallundborg Len klaget over, at der forholdes dem et Stykke Jord. Han skal indsende Erklæring herom til Kancelliet. Sj. T. 23, 213.
— Miss. til Frederik Reedtz. Da Prinsen har faaet Skrivelse fra Kongen om, at det er meget magtpaaliggende, at der hurtig bliver sendt Penge ud, skal han straks indkræve de 50 Rdlr., som Lensmændene have bevilget at give paa hver Hest af deres Lens Rostjeneste, og de 50 Rdlr., som Adelen har bevilget at give paa hver Hest af dens Jordegods's Rostjeneste. Prinsen har skrevet til Kommissærerne ¹, der tidligere have proponeret Sagen, om fremdeles at foreholde Adelen, at den bør bevilge af sit Jordegods. ligesom Adelen i Jylland og Fyen, nemlig 100 Rdlr. paa hver Hest. Da Tiden falder saa kort, at Kommissærerne ikke saa hurtig kunne forskrive Adelen, men Prinsen ikke tvivler om, at nogle alligevel ville bevilge det, da det er Kongen og Fædrelandet i saa høj Grad magtpaaliggende, skal han underrette Adelen derom og straks sende alt hvad han kan faa til Renteriet i København. Kommissionen skal dog gaa for sig og Adelen tales til derom, for at den ikke skal mene, at det begæres af den som andet end en godvillig Bevilling og mod samme Revers, som er givet Adelen i Jylland og Fyen. Sj. T. 23, 213. K.
— Miss. til Raadet i Skaane. Da Prinsen har faaet Bud fra Kongen om, at det er i højeste Grad magtpaaliggende for Kongen straks at faa Penge sendt ud, skal Raadet gøre sig al mulig Flid for, at Adelen straks fremsender det halve Hundrede Dlr. paa hver Hest af Lenene, da Kongen og Fædrelandet behøver en saadan hurtig Hjælp. Prinsen tvivler ikke om, at Adelen jo bevilger 100 Dlr. af hver Hest af dens Jordegods, saaledes som Prinsen har ladet foreslaa ved dertil forordnede Kommissærer. Hvad Raadet saaledes kan skaffe, ved at nogle straks ville erlægge det, førend det foreholdes dem, skal Hr. Anders Bilde lade nedsætte paa Helsing- 27. Juni 1626.