Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/747

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

746

1626.

ledes med Bønderne, at Tienden herefter oppebæres til Kirken, Sk. T. 5, 213. og at denne holdes vedlige deraf.

12. Juli (Kbhvn.). Miss. til Otte Marsvin om at gøre et Overslag over, hvad det vil koste at gøre Christianstads Kirkes Bygning færdig, belægge Gulvet med Astrag, gøre Taarnet i Stand og udføre hvad der ellers skal gøres, Alteret og Prædikestolen dog ikke medregnet, da disse ere sendte did af Kongen selv. Overslaget skal han sende til Hr. Anders Bilde til Rosendal, Embedsmand paa Helsingborg Slot. Sk. T. 5. 213 b.

— Miss. til Hr. Anders Bilde og Dr. Mats Jensen. Da der endnu mangler noget paa Christianstads Kirkes Bygning og Otte Marsvin har faaet Ordre til at gøre et Overslag derover og sende Anders Bilde det, skulle de undersøge de rigeste Kirkers Lejlighed og derefter fastsætte, hvor meget enhver af dem uden Besvær kan kontribuere til Christianstads Kirke, saa denne en Gang for alle kan blive færdig. Sk. T. 5, 213 b. Miss. til Malte Juel. Da Kongen har bevilget, at Løjtnanten under det blekingske Kompagni maa beholde sin Gaard, medens han er uden Riget, skal Malte Juel udlægge en anden ligesaa god Gaard til Hans Speigelberg, som nu er Løjtnant. Han skal købe Kalksten og lade brænde 2 Ovne Kalk eller mere i Forraad til Bygningens Fornødenhed, endvidere lade hugge nogle Sten som dem, Christianopels Mur er bygget af, og lade dem indsætte, hvor det gøres behov og noget er faldet ud. Han skal give Bønderne Tilhold om at gøre Broen i Stand, naar Høsten er overstaaet, og siden baade Høst og Vaar hjælpe til med at fylde Bolværket og Volden. Sk. T. 5, 214.

— Miss. til Raadet i Skaane. Saltkompagniet er nu med Kongens Tilladelse opgivet og enhver maa selv hente Salt fra de Steder, han synes. Da Prinsen nu har erfaret, at der til Lybæk indføres skotsk Salt og Salt von Salt, som siden sælges her i Rigerne som lyneborgsk Salt, skal Raadet, for at hindre, at Undersaatterne blive bedragne, idet de købe Saltet for godt lyneborgsk Salt, hvilket det ikke er, og betale det ligesaa dyrt som saadant, forhandle med Købstæderne der i Landet om selv at købe Saltet i Lyneborg og lade det sende enten til Weseren, Hellehafn, Kiel, Hamborg eller andre