Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/75

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

74

1624.

værelse. De skulle indstille sig i Morgen Kl. 7 slet paa Tøjhuset for at foretage Overleveringen og fortsætte dermed hver Dag fra Morgen til Aften, indtil Overleveringen er tilendebragt, da det er Kongen magtpaaliggende, at den snart kan blive endt. Sj. T. 22, 361. K.

11. Marts (Kbhvn.). Bestalling for Anders Haar som Skriver i den store Smedje paa Bremerholm. Han skal altid være til Stede paa Smedjen og rette sig efter følgende Artikler: Han skal til Inventarium modtage alle de Redskaber, som findes i Smedjen, og som Smedene bruge, inventere alt en Gang om Aaret og føre det til Indtægt og Udgift efter nøjagtigt Bevis. Han skal efter Vægt og Tal modtage det nye Jærn, som skal forarbejdes i Smedjen, det gamle Jærn, som kan falde paa Holmen, paa Flaaden og i Tøjhuset, ligesaa det gamle Jærnfang af Vogne, Hovslag og andet, specificere baade det gamle og det nye, føre det til Indtægt efter Vægt og aarlig gøre Regnskab derfor. Han skal sammen med Mestersmeden i Smedjen give de Købmænd, Skippere eller andre, der levere Jærnet, rigtigt Bevis derfor, tage nøjagtigt Bevis for al Udgift, nøjagtigt specificeret og efter Vægt, og ikke lade noget Arbejde komme ud af Smedjen, førend han faar rigtige Beviser af dem, som skulle modtage det. Paa alt det Arbejde, som gaar ud af Smedjen paa Bremerholm, skal han i disse Beviser indføre Vægten efter Vejerens Sedler og stykkevis specificere hvert Slags Arbejde med Angivelse af Vægt, hvem der modtager det og hvor det kommer hen. Han skal i Forening med Mestersmeden daglig have Tilsyn med, hvormange Svende der er til Stede ved Arbejdet, saa de, der forsømme Arbejdet, kunne blive optegnede, og al Forsømmelse afkortet i Betalingen. Han skal i Forening med Mestersmeden hver Lørdag overlevere Sten Villomsen, Admiral paa Bremerholm, rigtigt Mandtal paa alle Klejnsmede- og Grovsmedesvende med Oplysning om, hvad enhver har forsømt. Mesteren skal uddele det Jærn, som han modtager af Skriveren, til enhver Mestersvend i Smedjen; Mestersvendene skulle siden levere det modtagne Jærn fra sig til Skriveren, efter at det er lavet i Arbejde. Hverken Mesteren eller Mestersvendene maa forlange mere Jærn, førend de have lavet det Jærn, som de først have modtaget, i Arbejde og leveret det fra sig. Naar der efter Kongens Befaling skal laves noget særligt Arbejde hurtigt, maa