Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/765

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

764

1626.

paa Bremerholm maa modtages eller forarbejdes andet end god ren rigisk Hamp, hvoraf Skriveren til Affald maa beregne sig 20 Skaalpd. paa hvert Skippd., men aldeles ikke mere, hvilket Affald skal indføres i Rebslagerens Afregning under Admiralens, Skriverens og Vejerens Haand, og derefter skal der betales i Rentekammeret. Alle grove Kabler og Kabeltov skulle herefter indskydes i Kongens Drøgstue¹, efterat de ere slaaede sammen paa Banen, og ligge der mindst 14 Dage og Nætter, førend de blive tjærede, for at Fugtigheden bedre kan uddrages af dem, og noget længere, hvis der ikke skal foretages noget hastigt. Skriveren skal altid have god Opsigt med Rebslageren, at der altid, baade Sommer og Vinter, holdes god Varme i Drøgstuen. 12. Alle Ruller, som bruges til at vinde Kabelgarn paa, skulle være brændte med et bestemt Brænde, hvad enhver vejer, hvilke Jærn og Brænde altid skulle være i Admiralens Gemme. 13. Alle grove Ankere, Varpankere, mindre Ankere, Drægger, Kobberskiver, Jærn- og Kobber Bøsninger, Pumperedskaber af Bly eller Kobber og Køkkentøj af Messing, Jærn eller Kobber skulle leveres til hver Skipper efter Vægt og indføres i Inventariet med sin Vægt, hvilket altsammen efter Vægt skal leveres tilbage til Skriveren, naar det er ubrugeligt og udslidt, efter at Admiralen har besigtiget det, om det kan bruges længere eller ej. 14. Skriveren skal give sine underskrevne Beviser paa det Kobber-, Bly-, Tin- og adskilligt Jærnfang, intet undtaget, som bliver udslidt paa Skibene og leveret tilbage til Skriveren, hvilke Beviser Admiralen paa Holmen skal medunderskrive, hvorefter de skulle registreres rigtigt af Vejeren. 15. Da Liv, Skib og deri værende Gods for en stor Del beror paa, at Pumperedskabet holdes i god Agt, færdigt og klart, hvortil godt udsøgt (—„udlest“) Pumpelæder ikke er uden Betydning, paabydes det alvorligt Skriveren kun at modtage rigtig godt Pumpelæder, der kan være brugeligt til Kongens Flaade. Handler han herimod, skal han straks uden Ophold eller Undskyldning paa sin egen Bekostning skaffe den Skipper, der har saadant Læder at kræve hos ham, saadant Pumpelæder, der 1 Tørrestue.