766
1626.
der er medgaaet til hvert Stykke, hvor mange Duge hvert Stykke er, hvor dybe de ere, hvor lange de ere i Flugten og hvad Tilberedning der er brugt og medgaaet til hvert Stykke. Naar de ikke længere kunne bruges paa Orlogsskibene, skulle de bruges paa Koffardiskibene, saa der aldeles intet nyt Haardug bruges til Koffardiskibene, hverken til Flag eller til Fløje. Naar man ikke længere kan bruge disse Flag og Bolsaner paa Koffardiskibene, skulle de udgives til Forladning til Stykkerne paa Orlogsskibene. Ligesaa skal forholdes med alle Skanseklæder og Mærsklæder; naar de ikke længere kunne bruges, skal Skriveren give dem ud til Begkoster og anden Gang saaledes føre dem til Udgift for Kongen i sit Regnskab. 19. Af hver Person, som arbejder i Kongens Blokhus paa Bremerholm, skal Skriveren om Sommeren, regnet fra 14 Dage efter Kyndelmisse til 14 Dage efter Mikkelsdag, hver Uge modtage 20 Blokke og om Vinteren 16 Blokke eller lige Arbejde mod disse Blokke. Dette Blokkedrejerarbejde skal Skriveren aarlig forklare i sit Regnskab med Mandtalssedler under Admiralens Haand over, hvor mange Blokkedrejere der det Aar igennem hver Uge har arbejdet i Blokhuset paa Bremerholm, ligesom han med rigtige Beviser skal forklare, hvor mange af Blokkene der ere udgivne til Kongens daglige Fornødenhed, og hvor mange der igen ere i Behold. Det ene Arbejde skal lignes mod det andet paa følgende Maade: 1 Skive regnes mod 1 Blok, 1 Pumpesko og Kastefod mod 1 Blok, 1 Slæ og 2 Hvalpe mod 1 Blok, 1 Slebhammer mod 1 Blok og 3 Jomfruer mod 1 Blok. 20. Viser det sig, at Skriveren under det samme Navn udgiver andre Varer, end der udtrykkelig formeldes i de af Admiralen underskrevne Sedler, skal Skriveren staa tilbørligt til Rette derfor. 21. I de aarlige og daglige Leverancer, der betros Skriveren i Regnskab, maa Skriveren ikke deltage, under Trudsel om tilbørlig Straf og Godsets Fortabelse. Hvis der er Mistanke om, at han deltager i saadanne Leverancer eller nyder nogen Fordel af dem, skal han være forpligtet til at rense sig derfor ved sin Ed. 22. Skriveren maa hos Købmænd, Kræmmere og andre aldeles intet udtage, medmindre han har særlig Befaling og af Admiralen underskrevne Sedler derpaa; de Beviser, som Skriveren