796
1626.
er gaaet Dom mellem Fredrik Munk og Otte Brahe Pedersen til Torbenfeld, der blandt andet i sin Slutning lyder, at der til førstkommende Mouritii Dag [22. Sept.] i Viborg skal gøres rigtig Likvidation mellem Fredrik Munk og Fru Ane Friis paa alle indløste Breve. Hvis det da viser sig, at Godset, nemlig Harridtskier Gaard med Gods, saa vidt Fredrik Munk har faaet det, ikke kan løbe op mod de Penge, som Fredrik Munk har udlagt og indløst Breve for, og at Fru Ane Friis ikke har gjort Vederlag af sit Gods for det Brev, hvorom der nu strides, skal Otte Brahe svare dertil, saa vidt det med Rette tilkommer ham. De skulle derfor med det første indstævne Fredrik Munk og Fru Ane Friis for sig med de Breve og Beviser, som de maatte have mod hinanden, Skadesløsbreve, Pantebreve, Følgebreve, Kontrakter, Jordebøger og mere, som de ville nyde og undgælde mod hinanden ved Likvideringen, overvære Regnskabet mellem dem, likvidere, ligne og lægge Harridtskier Gaard og Gods, saa vidt Fredrik Munk har faaet det af Fru Ane Friis, mod de Penge, som Fredrik Munk efter indløste Hovedbreve, Skadesløsbreve og andre nøjagtige Beviser og Fordringer for Rente, Skade, Kost, Tæring og Interesse har udlagt, for at man deraf kan erfare, om Fredrik Munk er bleven saaledes betalt af Fru Ane Friis, at han intet mere kan have at kræve af hende eller af hans Medforlovere for hendes Gæld. De skulle give Parterne deres Forretning beskreven under deres Hænder og Segl. J. T. 8, 87 b.
6. Sept. (Stieplitz). Kong Christian IV's Gældsbrev til Knud Gyldenstjerne til Aagaard, Embedsmand paa Bergenhus, paa 2000 Rdlr. in specie, som han har laant Kongen. Kongen forpligter sig og sine Efterfølgere til at betale Pengene tilbage med Renter til 3. Juni 1627. Blive Pengene staaende længere, skulle Rentemestrene aarlig betale ham 6 Rdlr. af Hundredet i Rente. Naar Kongen ikke længere behøver Pengene, men vil betale dem, skal han advare Knud Gyldenstjerne eller hans Arvinger derom et halvt Aar i Forvejen; ligeledes skal det staa Knud Gyldenstjerne frit for at opsige Kongen Pengene med et halvt Aars Varsel. Sj. R. 18, 131 b.
— Ligelydende Gældsbreve til Hr. Jens Sparre, der 17. Jan. 1626 har laant Kongen 5000 Dlr.; til Christopher Ulfeldt, der 20. Jan. 1626 har laant Kongen 1000 Dlr.; til