Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/802

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

801

1626.

selvanden. Lønnen skal regnes fra den Dag, da han faar Bestallingen og kommer i Tjenesten. Sj. R. 18, 136 b. K.

13. Sept. (Lauenborg). Miss. til Hr. Christen Friis, Hr. Anders Bilde, Christopher Ulfeldt, Frederik Reedtz, Ernst Normand og Christopher Urne. Kongen har antaget Hans Mandixen til at være Proviantskriver for Københavns Slot, saaledes som den ham givne skriftlige Bestalling nærmere viser. Da Kongen har erfaret, at der i Bestallingen for den sidste Proviantskriver har været indført forskellige Punkter, hvorover denne straks i Begyndelsen har besværet sig, da det har været ham umuligt at efterkomme dem alle, skulle de med det allerførste forsamles, tage den sidste Proviantskrivers Bestalling for, gennemse og nøjagtigt undersøge den punktvis, eragte, hvad der kan forandres deri til Gavn for Kongen og Riget, og undersøge, hvad Proviantskriveren kan og bør efterkomme deraf. Hvis der findes noget deri, som han efter deres Mening ikke kan forrette, skulle de have Fuldmagt til at forandre eller afskaffe det, da Kongen tror, at de i alle Maader ville ramme hans og Rigets Gavn, og lade affatte en ny Proviantskriverinstruktion saaledes, at der ikke er noget deri, som det er umuligt at efterkomme. Den ny Instruktion skal tilstilles Hans Mandixen under den udvalgte Prinses Haand og Kongens Signet, og Hans Mandixen skal saa rette sig efter denne Instruks og Kongens Bestalling. Sj. T. 23, 232. K.

14. Sept. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen aldeles eftergiver Bartholomeus Haagensen, forhen Proviantskriver ved Københavns Slot, der er tiltalt og forfulgt for adskillige Punkter i sin Bestilling, al Tiltale, da de Beskyldninger, han tiltales for, ikke have synderligt paa sig, dog skal han være forpligtet til at give Kongen til Reparationen af det afbrændte Provianthus godt og tjenligt Tømmer for de 2000 Sletdlr., som han skylder Kongen efter sit Bevis derom, og levere dette Tømmer til førstkommende Sommer. Sj. R. 18, 135 b. K.

— Miss. fra Kongen til Hr. Kansler. Johan de Villum og Laurents Møllengraft, Borgere i København, have begæret at maatte tilhandle sig nogle af Kronens Huse og Vaaninger paa Købmagergade som Ejendom, den ene paa Hjørnet af Silkegade, hvori afdøde Carl Thisen boede, med de 2 nærmest lig-