Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/803

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

802

1626.

gende Boliger, den anden paa det andet Hjørne af samme Gade, hvori Kongens Silkevarer have været, og som Laurents Møllengraft nu besidder, ogsaa med 2 af de nærmest liggende Vaaninger og Boder. Kansleren maa sælge de nævnte Vaaninger til de 2 Borgere saa dyrt som muligt, saa at Kongen i det mindste kan have saa meget i Rente af Pengene, som Vaaningerne nu kunne give mest i Husleje. Kansleren skal dog herved tage i Betragtning, at det er de bedste og belejligste af Kongens Vaaninger paa Silkegade, og at de andre siden ikke vel kunne sælges, og saaledes ramme Kongens Gavn deri, som Kongen tilbetror ham. Sj. T. 23, 232 b. K.

14. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Ernst Normand om at antage 16 jydske Tærskere, der aarlig pleje at komme herover, og sende dem hid til den store Ladegaard for at tærske her. Sj. T. 23, 232 b. K.

— Miss. til Kapitlet i Lund. Kapitlets Fuldmægtig Hans Otsen, Kannik sammesteds, har berettet, at Residensen til Vessum mensa, som Christen Pedersen, Kongens danske Kancellitjener, nu har, er meget bygfældig og i nogle Aar har staaet øde, og anmodet om Tilladelse for Kapitlet til at sælge den, da den ligger paa et meget ubekvemt og sumpagtigt Sted og ikke kan repareres og genopbygges uden altfor stor Bekostning. Prinsen bevilger, at Kapitlet maa sælge Residensen til den, der vil give mest for den og opføre god Købstadsbygning derpaa. Kapitlet skal heri ramme den nuværende Indehavers og hans Efterfølgeres Gavn, sætte Residensen for tilbørlig Jordskyld, give Køberen fuldkomment Skøde under Kapitlets Sekret og sætte de ved Salget indkomne Penge og de 100 Sletdlr., som M. Lodvig Munte, Prælat og Kannik sammesteds, godvillig har lovet at ville give, da han dog selv skulde være med til at reparere Residensen, paa Rente hos paalidelige Folk mod tilbørlig Assekuration og aarlig betale Renten deraf til Indehaveren af Vessum mensa, saa denne ikke tager nogen Skade paa Kapital eller Rente. Sk. T. 5, 223 b.

— Miss. til Sigvordt Grubbe om at løslade Oluf Bertelsen, der holdes i Arrest i Ystad, af Arresten. Oluf Bertelsen og hans Modparter eller deres Fuldmægtige skulle saa begive sig til København, hvor der skal blive forordnet uvildige søfarende Mænd til at dømme dem imellem. Sk. T. 5, 224 b.