811
1626.
21. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Gabriel Kruse. Prinsen har bevilget, at han i 2 Terminer maa betale de 7000 Rdlr. in specie, som han paa Fru Birgete Marsvins, Frederik Ulfeldts Enkes Vegne, skal betale til Kongen, den første Termin paa 5000 Rdlr. til Trium regum 1627, den anden Termin til Trium regum 1628 med tilbørlig Rente, dog skulle Tagge Thott til Eriksholm og Knud Grubbe til Røgle stilles som Forlovere for de 2000 Rdlr. Sk. T. 5, 225 b.
— Miss. til Tønne Friis. Karen Nelsdatter, Jacob. Vognsens Enke, har berettet, at hendes afdøde Husbonde i nogle Aar har hørt nogle Kirkeregnskaber i Viborg Stift i Aalborghus Len, og nu anmodet om, at hun herefter maa lade disse Kirkeregnskaber forhøre af sin Søn, for at hun i sin Livstid kan beholde den aarlige Rettighed, der plejer at gives for Forhøringen af Regnskaberne. Det befales ham i den Anledning at erklære sig om, hvorvidt nogen af hendes Sønner er dygtig til den Bestilling, og indsende sin Erklæring til Kancelliet. J. T. 8, 93.
— Miss. til Thomis Noll. Da Mourits Boestede, Borger i Bergen, af Kongen har købt en af Lyse Klosters Grunde, kaldet Saltøen, paa Stranden i Bergen for 200 Rdlr. in specie, skal han tage disse 200 Rdlr. til sig, beholde dem, saalænge han er forlenet med Lyse Kloster, og siden overlevere dem til sin Eftermand. Sj. T. 23, 237 b.
22. Sept. (—). Miss. til Christopher Urne. Prinsen har bevilget, at Thomis Noll, Befalingsmand over Lyse Klosters Len, af Mourits Boested, Borger i Bergen, maa oppebære 200 Speciedlr., som denne skylder Kongen for en af Lyse Klosters Grunde i Bergen, som Prinsen paa Kongens Vegne har tilskødet Mourits Boested, og beholde dem hos sig, saalænge han er forlenet med Lyse Kloster. Christopher Urne skal lade disse 200 Rdlr. indføre i Lyse Klosters Jordebog, for at der kan forholdes desto rigtigere dermed. Sj. T. 23, 236 b. K. Orig.
— Miss. til Laxmand Gyldenstjerne og Palle Rosenkrantz. De have tidligere faaet Befaling til at indstævne afdøde Fru Sophie Ulfstands Kreditorer for sig og udlægge dem Betaling af hendes efterladte Gods, enhver for sin Andel, men denne Befaling er endnu ikke bragt til Ende, fordi Palle