Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/817

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

816

1626.

kompagniet i København, skal han tilforordne 4 uvildige Mænd til at dømme Parterne imellem, tage de Breve og andre Dokumenter, som de paa begge Sider fremlægge, for sig, give dem Tilhold om at fremlægge de Breve, som paa begge Sider paaæskes, og nøje undersøge, om det er gaaet saa rigtigt til dermed, som det burde sig. Sj. T. 23, 239.

24. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Christopher Urne. Da Prinsen har bevilget Laxmand Gyldenstjerne til Biersgaard, at han aarlig maa levere de Bolte og det Stangjærn, som. han lader slaa og forarbejde ved sin Gaard Biersgaard, til Kongens Behov, skal Christopher Urne meddele Sten Villumsen, at han lader udlevere Fortegnelse og Skabelon derpaa, eftersom han mener, at det gøres fornødent; dog skal Laxmand Gyldenstjerne give det Køb paa det, som kan faas hos andre; siden skal Christopher Urne derefter betale Laxmand Gyldenstjerne. Sj. T. 23, 239. K. Miss. til Laxmand Gyldenstjerne. Prinsen har paa hans Begæring bevilget, at han aarlig til Holmens Behov maa levere de Bolte og det Stangjærn, som han lader slaa og forarbejde ved sin Gaard Biersgaard efter den Skabelon og Fortegnelse, der leveres ham af Steen Villomsen, Befalingsmand paa Bremmerholm, saafremt han vil give det Køb paa Jærnværket, som kan faas hos andre. Sk. T. 5, 228 b. Miss. til Sigvord Grubbe. Da Prinsen har givet Ordre til at sende 15 Foler til ham, skal han modtage disse, saa de blive passede. Sk. T. 5, 228 b.

— Miss. til Jørgen Urne om uden Ophold at hjælpe denne Supplikant til Rette med den Gæld, som han har at kræve af Reinier Pasquir. Sj. T. 23, 239 b. Orig.

— Miss. til Tolderne i Sundet om at lade Kongen af Englands Falkoner faa 24 Falke af dem, som blive førte gennem Sundet, saaledes som det tidligere har været sædvanligt. Betalingen for Falkene skulle de føre til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 23, 239 b. K.

— Miss. til Christopher Urne. Da Kongen har sluttet Kontrakt med Mester David Balfour, Kongens Skibsbygmester, om Bygningen af 2 Skibe og Mester David mangler Penge til Arbejdet, skal han efterhaanden forstrække Mester David med Penge. Sj. T. 23, 248 b. K. Orig.