819
1626.
Raad i Ribe for en Del selv ere interesserede i denne Sag, skulle de paa Viborg Landsting og Ribe Raadstue indstævne alle Søfren Knudsens Kreditorer til at møde for dem i Ribe 6 Uger efter Stævningens Forkyndelse, optage Søfren Andersens Bo, likvidere hans Gods og Tilgodehavende mod hans Gæld og skifte det mellem Kreditorerne, eftersom de anse det for billigt og ret. Da det formenes, at der skal findes stor Urigtighed med Udgæld og Indgæld, Regnskaber, Pant, Køb og i andre Maader efter Breve og Regnskabsbøgers Indhold, hvilket vil foranledige Tvistighed mellem Kreditorerne, skulle de have Fuldmagt til at dømme paa hvad urigtig Gæld, Gældsbreve og Regnskaber, som der maatte findes og kræves Udlæg efter, og paa de Pante- og Købebreve, som Søfren Andersen kort før sin Død skal have udgivet, og som ikke kunne anses for nøjagtige og rigtige. Opstaar der ved Likvidationen nogen Strid mellem Kreditorerne selv, skulle de enten bilægge den i Mindelighed eller adskille dem ved en endelig Dom. Hvis en af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skal den anden have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i Stedet og udføre Befalingen. J. T. 8, 95.
25. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Ernst Normand. Niels Graa, Borgemester i Slagelse, er bleven overfalden med Skældsord af en Borger i Slagelse, for hvilke Ord han er bleven frikendt paa Hjemtinget. Da Forordningen tilholder dem, som sigtes og tiltales, at afholde sig fra deres Sæde, indtil de ere frikendte ved Dom, men Niels Graa ikke er bleven tiltalt for nogen Gerning, som angaar hans Ære, men alene er angreben med Skældsord, skal Ernst Normand lade Niels Graa nyde sit Sæde, indtil han lovlig tiltales for nogen saadan Gerning, som Forordningen taler om. Sj. T. 23, 239 b. Miss. til Lensmændene i Danmark og Norge. Da der behøves en Del Baadsmænd til Kongens Orlogsskibe, skulle de i deres Len og de deri liggende Købstæder udtage N Baadsmænd, unge og føre Karle, af de bedste og mest søfarne, der ere at faa. De skulle flittigt paase, at ingen unge Karle forskaanes for Gunst og Gave, og at ingen udskrives af Had og Avind, ligesaa at ingen udskrives, som have egne Skibe, Skibsparter eller Skuder, ere bosatte Borgere og drive borgerlig Næring eller Haandværk og efter Kongens tidligere Forordning bør