821
1626.
Vernø Klosters Len 12, Onsøe 5, Eger og Sandsver 15, Ide og Marker Len 15, Bahus Len 140. Sj. T. 23, 240. Orig.
25. Sept. (Kbhvn.). Forordning om Bededage. (i Landsark. i Odense). Orig. Tryk (uden Datum). (Tr.: CCD. IV. 343-50. Rørdam, Dsk. KL. III. 119-25).
— Instruks for Jørgen Vind til Gunnestrup, hvorefter han skal rette sig paa sin Rejse til Nederlandene: Han skal saa hurtig som muligt begive sig til Nederlandene, hvor han skal forhøre sig om en god forfaren Ingeniør og raadføre sig derom med Grev Ernst Casimir af Nassau, hvis han ikke selv kan opspørge en dygtig Person, og faa ham til at skaffe Kongen en Person, som man kan forlade sig paa, og som ikke vil aabenbare andre Rigets Fæstningers Lejlighed eller meddele dem Planer og Afrids deraf, til hvilken Ende der medgives ham Missiver til nævnte Greve og Prins Hendrik. Prinsen saa helst, at det blev en midaldrende Mand, som var ved god Formue; hvis en saadan ikke kan faas, da en, som er ung og af gode Kvaliteter. Der maa loves denne Ingeniør fra 200 til 500 Dlr. i Løn. Jørgen Vind skal ogsaa antage 3 eller 4 gode og velforfarne Værkmestre, der tilligemed Ingeniøren skulle føres herind paa Kongens Bekostning, enten saa Jørgen Vind selv tager dem med sig herind og betaler for dem eller giver dem Rejsepenge paa Haanden, saaledes som han billigst kan akkordere med dem om, et halvt Hundrede Dlr. eller mere eller mindre, dog deromkring. Han maa love hver af Værkmestrene aarlig eller maanedlig Pension, fra 100 til 200 Dlr. om Aaret. Hvis hverken Ingeniør eller Værkmestre kunne faas for den Løn, maa han love dem noget mere eller handle med dem om selv at rejse herind paa Kongens Bekostning og forhandle med Prinsen selv. Jørgen Vind skal paa Rejsen omgaas saa sparsommeligt som muligt med Spendering og Traktement og i alle Maader forholde sig til Nytte for Kongen. Han skal ogsaa gøre sig Flid for at faa en herind, som forstaar at dæmpe Sand ved at sætte Græs og lignende, og akkordere saa billigt som muligt med denne. Endvidere skal han forhøre sig om nogle gode Løjtnanter og Sergenter, særlig danske, tyske eller nederlandske, der ville lade sig bruge herinde til at kommandere Landfolket, og forfare deres Inklination dertil, dog maa han ikke slutte noget med dem, ligesaa om en eller to Majorer
