834
1626.
kan faa nogen Erstatning for sin Bekostning derpaa, bevilger Prinsen, at ingen anden i de følgende 10 Aar maa eftertrykke denne Postil eller lade den trykke andensteds og indføre i Riget. Gør nogen det, skal han have forbrudt alle de Eksemplarer, han har med at fare, den ene Halvpart til Kongen, den anden til M. Niels Mikkelsen. Sj. R. 18, 143. K.
7. Okt. (Kbhvn.). Ligelydende Privilegium paa 10 Aar for M. Niels Mikkelsen paa Trykningen af hans Apocalypsis, som han nu har revideret og forbedret. Udt. i Sj. R. 18, 143 b.
— Miss. til Hospitalsforstanderne i Helsingør om at indtage Maren Ibske i Hospitalet i Helsingør, da Prinsen har bevilget, at hun maa underholdes der, indtil der ankommer en anden af Kongens Tjenere og der saa ingen anden Plads er ledig. Sj. T. 23, 251. Orig. i Landsark. i Kbhvn. Miss. til Hr. Christen Friis, Jacob Ulfeldt, Hr. Anders Bilde, Holger Rosenkrantz, Claus Daa og Christopher Ulfeldt. Det for kort Tid siden her forsamlede Rigsraad har begæret Kongens Resolution angaaende Anstillelsen af et Defensionsværk i denne højfarlige Tid, og Kongen har i en Haandskrivelse til Rigsraadet anset det for raadeligt. Da Faren nu er for Haanden og ligesom i Døren og det er bedre at bruge de Midler, Gud har givet, til at beskytte sig selv, ikke til Offension, end med ubetænksom Forskaansel at spare saadant til Underhold af Fjenden, skulle de, efter det som Jacob Ulfeldt og Holger Rosenkrantz forrette med de jydske Raader og tage her over med sig, forsamle Adelen i Sjælland, Skaane, Fyen og Smaalandene paa et bestemt Sted i hvert Land, saa snart det kan ske, faa at vide, hvad de for deres Personer ville bevilge dertil, saavel af deres Len som af deres Gods og af deres Bønder, baade Ugedagsbønder og andre, da det er at befrygte, at saafremt alle og enhver, baade adelige og uadelige, baade gejstlige og verdslige, ikke lade sig finde villige heri, vil det være forgæves at gøre sig Tanker derpaa, men saafremt Gud vil give gode Raad ind og vil have disse Lande reddede, vil sikkert ingen i denne Tid med nogen Exemtion unddrage sig fra sin egen Velfærds Beskyttelse, og det vil være raadeligst for dem, der have mest at tabe, selv at hjælpe mest og villigst. Derefter skulle de forsamle Gejstligheden og forhandle med den og nogle
