Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/845

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

844

1626.

25. Okt. (Stade). Kongens Forleningsbrev for Ernst Møller, Kongens Hofskrædder, paa Kronens Part af Korntienden af Eltang Sogn i Koldinghus Len og Horn Sogn i Øster Herred i Lundenes Len, som afdøde Christen Skammelsen sidst var forlenet med, kvit og frit. J. R. 8, 136 b. Miss. fra Kongen til Christen Holck. En af Kongens Bøsseskytter, Jørgen Tøgersen, barnefødt i Holm i Silkeborg Len, har berettet, at hans Patrimonium er blevet registreret og sat i Arrest, saa han ikke kan blive det mægtig, idet han har været dømt til Fængsel i Kongens Jærn og Arbejde, fordi han skulde have været med, da nogle Vinduer blev slaaede ud i Viborg, uanset at han ikke har gjort det og at den, som gjorde det, har afsonet derfor efter Loven og Stadsretten. Kongen har derfor ogsaa straks løsgivet ham og siden brugt ham i sin Tjeneste som Bøsseskytte i Artilleriet. Da det er ganske ublueligt, at han saaledes skal miste sin Arvelod, skal Christen Holck være ham eller i hans Fraværelse hans Formynder og Fuldmægtig behjælpelig med at faa hans Patrimonium uskadt tilbage. J. T. 8, 107 b.

26. Okt. (—). Miss. fra Kongen til Hr. Albrit Skeel. Da Kongen har Brug for en stor Del Proviant til sine Folks Underholdning nu i Vinter og særlig til Foraaret, skal han, naarsomhelst han af Kongens Krigskommissærer eller Generalproviantkommissær anmodes om at udsende adskillig Proviant, Korn og Havre, med største Flid efterkomme det og saa vidt muligt fremsende det til den Tid og det Sted, som angives, eller erklære sig til Kommissærerne om, hvad han kan bringe til Veje. Der sendes ham Missive til Hr. Anders Bilde til Rosendal, Jørgen Brahe til Hvedholmb og Frederik Reedtz til Tygestrup, der hver fra sit Sted skal forholde sig efter hans Anordning med Fremsendelse af Proviant. Han selv skal undersøge, hvad der kan faas fra Jylland, og fremsende det, baade det, der kan faas af Lenenes Indkomst, og det, som Lensmændene kunne købe paa Kredit mod Betaling til visse Terminer af Lenenes uvisse Indkomst og af den Indkomst, som ikke sendes ud. Saafremt han ikke kan faa Skibe hos sig selv, har Kongen skrevet til Tolderne i Øresund om at skaffe ham Skibe, naar han skriver til dem derom og lader dem vide, til hvor megen Proviant han behøver Skibe, hvor Provianten skal modtages og hvor den skal