84
1624.
med dem, overholde alle ovenstaaende Punkter. Sj. R. 17, 468. Koncepter.
18. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hans Pouelsen og hans 2 Sønner, Pouel Hansen og Bertel Hansen, indtil videre maa søge efter Erts i Skaane, Halland og Blekinge. Kongen befaler sine Fogder og Embedsmænd at befordre dem paa det bedste, skaffe dem god Befordring med Heste og Vogn, hvor de foraarsages til at rejse om for at søge efter Erts, og foreholde Bønderne, at de ikke maa gøre disse Ertssøgere Hinder eller Modstand i deres Værk. Sk. R. 4, 314. Miss. til Gabriel Kruse. Da den Misdæder, Anders Pedersen, som han paa Kongens Vegne har ladet tiltale, nu paa Herredstinget er dømt til Galge og Gren, skal Gabriel Kruse rette sig efter denne Dom og lade den eksekvere, medmindre Anders Pedersen da begærer Herredstingsdommen indstævnet for Landsdommeren, hvilket saa skal tilstedes. Sk. T. 5, 61.
— 19. Marts (—). Oprejsningsbrev for Peder Søfrensen, Kræmmer og Borger i Holbæk, der for kort Tid siden efter derom erhvervet Tingsvidne har anstillet sig ganske modvillig baade med Ord og Gerninger paa Sjællandsfar Landsting og derfor af Palle Rosenkrantz til Glimminge, Embedsmand paa Vordingborg Slot, som da var forordnet til at sidde i Landsdommers Sted, er dømt i Kongens Naade og Unaade. Han har nu afsonet Sagen hos Alexander Raab v. Papenheimb, Embedsmand paa Holbæk Slot. Sj. R. 17, 472. Miss. til nedennævnte Lensmænd. Da den af Kongen paabudte Generaltaksation over Rostjenesten af Adelens Jordegods her i Riget ikke saa snart kan bringes paa Fode, skulle de, for at Rostjenesten kan være i Rigtighed, hvis der skulde paakomme Riget noget fjendtligt, straks uden al Forhaling, saasnart dette Brev er leveret dem, samles og taksere Adelen for Rostjeneste, saa Kongen kan faa den sædvanlige Rostjeneste, saaledes som de kunne se af den hermed følgende sidste Taksering. Hvis nogen af dem paa Grund af Sygdom ikke kan møde eller er ude af Landet, skulle de tilstedeværende dog straks begive sig til Viborg, Lund, Ringsted og Odense og straks foretage Takseringen, tilstille enhver Ritmester en Rulle derover og indsende en Genpart deraf til Kancelliet. Hvis nogen af dem