Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/853

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

852

1626.

deles nogen Kopier eller andet af Kancelliet, medmindre det sker med Kongens særlige Tilladelse. 6. Han vil straks med al Flid forfærdige det, som Kongen befaler ham at forrette, og som skal forrettes i Kancelliet, saa ingen skal blive opholdt ved hans Forsømmelighed eller Langdrægtighed.

7. Naar der udgaar kongelig Befaling til nogen om at erklære sig paa Klager og andet og Erklæringen forhales, vil han erindre Kongen eller Kansleren derom, indtil der indkommer fuldkommen Erklæring. 8. Han vil have flittigt Tilsyn med Herremændene og andre Personer i Kancelliet, at enhver forholder sig tilbørligt i alt%;B hvad der skal registreres, skal ske uden Forsømmelse og korrekt. 9. Alle Mageskifter og andre vigtige Sager og Registranterne derover vil han flittigt gennemse og paase, at Kopierne forvares godt og registreres; enhver af Herremændene skal levere de Mageskifter, Erklæringer og Besigtelser, som det befales ham at forfærdige, fra sig, forsvarligen bilagte, som han vil forsvare det; kort sagt, han vil med Flid paase, at alle Breve og Dokumenter, der indkomme i Kancelliet, forvares og agtes, som vedbør. 10. Han vil holde Herremændene til at koncipere og mundere alt og hvis han mærker, at nogen ikke vil forbedre sig, efter at være bleven advaret, vil han tilkendegive Kansleren det. Hvis nogen mod sin Ed gør sig skyldig i Udskriven af Kancelliet eller viser sig modvillig mod dem, der paa Kongens Vegne kommandere over ham, vil han selv tilkendegive Kongen det. 11. Hvis han mærker, at nogen af Rigernes Undersaatter, det være sig adelig eller uadelig, rig eller fattig, Mand eller Kvinde, handler utilbørligt, det være sig med Hor, Mord, Trolddom, Rettens Forkrænkelse og Foragt eller andet saadant, der kan være Kongen imod eller vedkomme Rigernes Velfærd, vil han selv straks tilkendegive Kongen det. 12. Han vil omgaas saa sparsommeligt som muligt med Papir, Voks, Pergament og andet, som bruges til Kancelliet. 13. De Breve, der udgaa af Kancelliet, vil han fremsende med paalidelige Bud og med Flid forfare, om de fremkomme. 14. Han vil holde det, han erfarer i Kancelliet, hemmeligt