Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/856

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

855

1626.

sende Kopi af den til Frederik Reedtz og Jacob Ulfeldt, der have faaet Ordre til at bringe Mageskiftet til Afslutning, hvis de gaa ind paa det. Sj. T. 23, 264 b. K.

19. Dec. (Stade). Miss. fra Kongen til Frederik Reedtz og Jacob Ulfeldt. Axel Arenfeldt til Basnes, Krigskommissarius, har begæret 3 halve Gaarde paa Glenøe, der tilhøre de 100 Studenter, til Mageskifte for Fyldest af sit Gods og desuden noget mere, saa de 100 Studenter skulle have Fordel deraf. Da de have faaet Ordre til i Anledning af Mageskiftet mellem Kronen og Roskilde Kapitel og Axel Arenfeldt at besigte Kronens Parter paa Glenøe og bringe Mageskiftet til Afslutning, skulle de ogsaa besigte de 100 Studenters Gods og det Gods, som Axel Arenfeldt vil udlægge til Vederlag derfor, og underrette Universitetet derom. Hvis dette vil være tilfreds med Mageskiftet, skulle de ligne og lægge Godset og bringe Mageskiftet til Afslutning. Sj. T. 23, 265.

24. Dec. (Kbhvn.). Miss. til Palle Rosenkrantz om snarest til Kongens Bryggers i København at fremsende 50 gode Karbaand til Kar paa en omtrent 20 Tdr. Ligeledes skal han bestille 4 Læster Bøgeaske, der snarest skulle sendes til Børnehuset i København, hvor Asken skal bruges. Sj. T. 23, 265. K.

— Miss. til Jacob Ulfeldt. Da Claus v. Buchwaldt til Pennen paa sidste Herredag i Kolding er bleven dømt til at have forbrudt 3500 Dlr. til Kongen, som han har taget for høj Rente af, og Hr. Albret Skeel til Fussingøe, Embedsmand paa Riberhus, har faaet Ordre til at indkræve disse Penge af ham, skal Jacob Ulfeldt snarest tilstille Albret Skeel en Genpart af Dommen. F. T. 3, 957.

— Miss. til Christen Holck og Hr. Albrit Skeel. Nogle gemene Rygter, der ere gaaede om Hans Lange til Nørholms Børn, ere komne til Prinsens Kundskab, og denne har været foraarsaget til at give Hr. Uldrik Sandberg til Qvelstrup, Embedsmand paa Lundenis, Befaling derom, for at saadan Ugudelighed kunde blive straffet. Af Hr. Uldrik Sandbergs Skrivelse har Prinsen erfaret, at der er lagt ham Hindringer i Vejen, saa han ikke noksom har kunnet undersøge denne Sag, skønt det er en udædisk Beskyldning, som ikke bør gaa ustraffet hen af Øvrigheden, medmindre Gud skal foraarsages til at straffe Lande