98
1627.
har modtaget Brødet og kvitteret for det som godt og friskt, skal han, hvis det ligger saa længe over, i Tide tilkendegive Rentemesteren det, for at det enten kan forspises eller i anden Maade bruges til Kongens Behov. Hvis han forsømmer dette, saa Brødet fordærves, bliver det til Skade for ham og ikke for Kongen, da Kongen har antaget ham og hans tilforordnede Tjenere til sin Gavn og Fordel og ikke til sin Skade. Hvis det derimod skulde hænde sig, at noget bliver fordærvet til Skibs. paa lange Rejser eller i andre Maader, skal der forholdes saaledes dermed, at det paa Rejsen fordærvede ved Skibenes Hjemkomst skal maales af den svorne Maaler, og efter Maalerens derom givne Bevis skal det fordærvede Brød indføres i hver Skibsafregning under Admiralens og de svorne Skriveres Hænder; det fordærvede Brød skal Skriveren anvende til Kongens Gavn til at fede Svin med, hvortil han altid skal have saa mange Svin, at der beregnes 4 Tdr. til hvert Svin. 11. Skriveren skal ogsaa have godt Tilsyn med Brygningen og paase, at der i alle Maader omgaas rigtigt med den Malt og Humle, som leveres Bryggeren til hver Brygning, for at ingen herefter skal have rimelig Grund til at klage over Øllet, at det enten er ilde sydet („sodden“) eller i andre Maader ikke har sin Rigtighed af Humle og Malt. Alt Øllet skal vrages og fyldes af 4 eller 2 Skippere, førend det leveres til Holmen eller Skibene; hvis Øllet saa efter de svorne Vrageres Tykke ikke kan bestaa den Prøve, det bør bestaa, skal Skriveren betale alt hvad Øllet er ringere end det bør være. Af hvert Pd. umalet Malt, som er 24 Skpr., skal brygges 12 Tdr. Skibsøl, og til hvert. Pd. Malt skal der af Skriveren fra Mikkelsdag til 30. Maj leveres Bryggeren 11 Skaalpd. Humle til det Øl, som udspises hjemme; fra 30. Maj og til Mikkelsdag maa der leveres Bryggeren 12 Skaalpd. god Humle til 24 Skpr. Malt. Til det Øl, som skal bruges til Skibsbehov paa Tog og Rejser om Sommeren, maa der bevilges Skriveren 13 Skaalpd. Humle til 24 Skpr. Malt, hvilket skal indføres under Admiralens og de tvende betroede Skriveres Hænder i alle Fetaljesedlernes Beregning, saa tit og ofte Humlen tages fra til Brygningerne. Skriveren maa aldeles intet lade brygge eller brygge lade¹ i Byen, med mindre han 1 Sikkert Fejlskrift for bage, jvfr. Forordn. af 16. April 1627, Art. 11.