Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/104

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

100

1627.

forordnede Skrivere, for, hvad og hvor meget der kan tilkomme enhver, saa at ingen forurettes enten paa Vægt eller Maal. 15. Hvad Skibsfolkenes Vinterfetalje angaar, skal Proviantskriveren udlevere den til enhver efter følgende Takst: 1 Td. Brød for 1 Dlr., 1 Td. Skibsøl for 3 Ort, 1 Td. Kød for 4 Dlr., 1 levende Okse for 4 Dlr., 1 Lammekrop for 1/2 Ort, 1 Gaasekrop for 1/2 Ort, 1 Lispd. Flæsk for 2½ Ort, 1 Lispd. Tørfisk for 2 Ort, 1 Td. Sild for 3 Dlr., 1 Td. hovedløse Torsk for 3 Dlr., 1 Td. Torsk med Hoveder for 22 Dlr., 1 Td. Ærter for 2 Dlr., 1 Td. Gryn for 2 Dlr., 1 Fjerding Smør for 3 Dlr. 16. Da det er noksom kendt, at et stort Parti af adskillige Folk, som aldeles intet har at fordre ved Provianthuset, alligevel kommer der med Vogne og Heste og under et eller andet Skin eller forvendt Navn næsten daglig lader hente snart. Korn, snart Malt, snart Havre og undertiden Viktualier o. a., hvilken Utroskab er Kongen til mærkelig Skade, befales det Proviantskriveren alvorligt ikke at tilstede nogen, hvem det end kan være, at komme med Heste eller Vogne eller i andre Maader under en andens Navn og fordre eller flytte noget; dog skal de Personer, hvem Kongen har bevilget aarlig Genant, enten komme selv eller sende deres visse Bud en Gang om Aaret mellem 8. Oktober og 22. Oktober, i denne Tid skal Skriveren uden Forsømmelse have udgivet det mindste med det meste til alle dem, hvem Kongen har bevilget aarlig Underholdning eller Genant. Ligeledes skal alle Skipperes, Styrmænds og Højbaadsmænds Vinterunderholdning altsammen være udgivet i Tiden fra 21. Oktober til 4. November. Holmens Tømmermænd, Borere og Savskærere tager deres Kost paa sædvanlig Vis tre Gange om Aaret, og disse Holmens Tømmermænd og andre Holmens daglige Tjenere skal Skriveren befordre uden Ophold, for at Kongens Arbejde ikke skal forhindres ved hans og hans Medtjeneres Forsømmelse. Til dem, der har faaet bevilget Maanedskost, maa denne udleveres for 2 Maaneder ad Gangen. 17. Dersom Oldensvinene ikke kommer af Skovene til de bestemte Tider, tillades det dem, der er bevilget Olden, at affordre dem, efterat Svinene er indkomne fra Skovene. 1 Sj. R. har forbemeldte. Stykket hentyder til dem, der har Oldensvin som Genant.